Så er der et nyt bind af det ambitiøse storværk om dansk socialpolitik, »Dansk velfærdshistorie«, på gaden. Det dækker tiden frem til den berømte Steinckes socialreform i 1933, og dette binds titel, »Mellem skøn og ret«, fortæller præcist, hvad der er det vigtigste ved perioden, nemlig at de sociale ydelser i overvejende grad blev en ret, hvor de hidtil havde været baseret på myndighedernes skønsmæssige vurdering.

Retsprincippet, der blev stadfæstet på næsten alle områder i 1933, er vigtigt, fordi det skulle være med til at fjerne det ydmygende ved at være på fattighjælp, og især hvis man var uforskyldt, kunne vejen til de offentlige kasser være en hård nød at knække for den enkelte.

Tiden var også præget af løbende debatter om, hvilke socialpolitiske modeller der var bedst for samfundet. Om filantropi, forsikring, hjælp-til-selvhjælp eller skattefinansiering, der skulle være den foretrukne finansiering. Vi kender resultatet, men dengang var mulighederne åbne, og der var gode argumenter og traditioner for flere af dem.

Dengang som senere var socialpolitik et område, hvor ideologierne blev omsat til konkrete forslag og reformer. Og - ikke mindst - til politiske kompromiser. For hvis man kan tale om en dansk model, så var det en kombination af modellerne, idet filantropien var på retur. Det er et af værkets fortjenester, at de borgerlige partier skrives ind i historien som aktive spillere i udbygningen af den sociale forsorg. Det er langt fra virkeligheden at tale om en rød og en blå blok med fasttømrede opfattelser om behandlingen af de svare i samfundet.

Det er et ambitiøst projekt, forfatterne er ude i. De graver dybt i kildematerialet og beskriver og forklarer meget detaljeret den socialpolitiske udvikling. Fattiglovgivningen, alderdomsforsørgelsen, syge- og ulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring samt invalideforsikring og familiepolitik behandles særskilt i lange og dybdeborende kapitler. Bortset fra alenlange gennemgange af ordførertaler i Rigsdagen er det spændende læsning, der også er interessant som grundlag for de aktuelle debatter og de overordnede synspunkter, der kan spores heri. Især giver Søren Kolstrup en fremragende skildring af de tendenser, der fører frem til Steinckes socialreform i 1933.