Romanen handler om den nogenogtrediveårige Terese, som netop har mistet sin mand. Manden var advokat og hun pænt forsørget, men ved hans død viser det sig, at han måske ikke har været helt fin i kanten i sit advokatarbejde. På kontoret viser det sig, at der mangler mere end mange penge, hvorfor Terese pludselig står uden sit vante økonomiske grundlag. Derfor drager hun til den lille by Flassan i Provence, for at sælge familiens sommerhus. Hvad hun ikke ved er, at en skygge følger hende. En skygge, som længe har fulgt familien, idet Philip er en gammel ven af Christian, en ven som har fået ham ind på faderens advokatkontor, og som nu drives af hævnfølelse, efter at Christian har lænset faderens virksomhed, og måske været direkte årsag til, at Philips far døde så forholdsvist tidligt.
Lotte Trolle skriver faktisk godt og med et vist drive. Problemet er, at hele historien er så tåbelig og konstrueret, at man har vanskeligt ved at holde interessen fanget. Man tror ikke et sekund på den, og slet ikke på den overdrevent maskuline Philip, der naturligvis tør isklumpen Terese op. Derfor sidder man som læser tilbage og tænker, hvad er det egentligt Lotte Trolle vil? Det håber jeg, at hun i sin allerede lovede nye roman, kan vise.
