Forrygende bog om Anden Verdenskrig

Antony Beevor har igen skrevet en stor og velfortalt bog om Anden Verdenskrig, hvor menige soldater og almindelige mennesker har en plads i historien.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1944 overgav koreaneren Kyoungjong sig til amerikanerne i Normandiet. Seks år tidligere var han blevet tvangsudskrevet til den japanske hær for derefter at blive taget til fange og tvangsudskrevet til først Den Røde Hær og siden til den tyske hær.

Det er ikke tilfældigt, at denne historie indleder Antony Beevors mammutværk om Anden Verdenskrig. Hans bøger om krigen, f.eks. om slaget om Stalingrad og Berlin, er blevet populære, fordi de er velskrevne, men også fordi de fortæller om almindelige mennesker, om de menige soldater og ofrene, om krigen i al dens gru for dem, det går ud over.

Beevor er også traditionel militærhistoriker. Der er masser af detaljerede gennemgange af krigshandlinger, naturligvis med vægt på de slag, der fik betydning for krigens udfald. Men hele tiden har Beevor den menneskelige faktor med.

De militære udvekslinger beskrives som andet og mere end strategiske overvejelser og streger på et kort. De er dramaer, hvor hovedpersonerne både er de politiske magthavere, de militære ledere, officerer, menige og civile. Kvinderne får en særlig opmærksomhed. Uanset hvilken vej fronten bevægede sig hørte massevoldtægt med, især hvor den tyske, japanske og sovjetiske hær var sejrherre.

Global krig

Anden Verdenskrig var en global krig, men er sjældent beskrevet som sådan. Det gør Beevor, og han får begivenhederne på de forskellige krigsskuepladser til at hænge sammen. Sympatien ligger klart hos de demokratiske lande, og uden at forklejne Sovjetunionens indsats og ofre fremstår de allierede som en enhed med voldsomme modsætninger, der blev udløst mod krigens slutning.

Til gengæld gør Beevor det ikke i forklaringer, der rækker ud over personlige mangler. Inkompetence, fantasteri, ideologisk tunnelsyn mv. er hyppige begrundelser for krigens rædsler. De hører med til billedet, men når de står alene, bliver Anden Verdenskrigs ekstreme overgreb mere irrationelle end godt er.

Også et stort spørgsmål som skyld affærdiges med en sætning om, at naziregimet gjorde det tyske folk til medskyldige, hvad enten regimet ville det eller ej. Men samlet set er Beevors bog forrygende læsning, især fordi det sociale blik på krigen åbner for læserens indlevelse.