Forklædt fyrste

Ny bog om statsministeren afslører ham som benhård magtpolitiker, og fortæller at politik ofte er en grim affære.

Det kan godt være, at statsminister Lars Løkke Rasmussen fra tid til anden koketterer med at kalde sig »lille Lars fra Græsted«, men hans vej mod magten har været barsk og til tider grim, viser ny bog. Fold sammen
Læs mere

Han gentager systematisk ordet »ydmyg«, da han holder talen søndag 5. april 2009, efter at Anders Fogh Rasmussen overlader ham statsministerposten, og han deltager bagefter i »Se og hør«, hvor han uden slips fortalte, at han spiser de samme slags mad som almindelige danskere.

Og da han året efter tager til Tenerife for at holde ferie, mens landet er på vej ud i recession, forklarer Lars Løkke Rasmussen, at statsminister skal han kun være i et stykke tid, men far skal han være altid.

Sådan er magtens mænd og kvinder i dag - de prøver at fremstille sig selv som almindelige mennesker, de kalder sig »lille Lars fra Græsted« eller »bare kald mig Lene«, de prøver at være i øjenhøjde med vælgerne. De prøver at tildække, at det er dem, der har magten.

Ikke køn

Derfor kan det i dag blive en vigtig afsløring at fremvise, at politikere og ministre faktisk har magt og bruger magt. Og det er præcis, hvad journalist Tanja Frederiksen og politolog Sigge Winther Nielsen gør i deres allerede før udgivelsen meget omtalte bog »Projekt Løkke«. Den repræsenterer en ny tendens, der indfrier en gammel opgave inden for politisk journalistik om at beskrive magtudøvelsen i samfundet.

De to forfattere dokumenterer effektivt, at Lars Løkke Rasmussen fra en tidlig alder går dygtigt og kompromisløst efter magten. Får den og bruger den til at gøre sine ideer om frit valg til virkelighed. De dokumenterer, at kampen om magten ikke er køn, at den faktisk langt hen ad vejen er grim, fordi der skal tales med store bogstaver til kollegaer, alliancer ofres, konkurrenter til vigtige poster skal have en kæp i hjulet og medierne styres.

Det er en journalistisk bog, der med litterære greb som dramatisk nutid og indsigt i hovedpersonens følelser holder fokus over 300 sider på én og samme person, hans handlinger og deres konsekvenser. Og det gør den godt - nu må vi så bare vente på, at forfatterne kan dokumentere de påståede sager om slettede mails.