Forhud og fordomme

Journalisten Tarek Omar giver sprog til 20 andre måder at være både muslimsk og dansk på. Han vil det godt, men gaber over for meget.

Bogens cover. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Muhamedaneren« består af 20 noveller, som alle handler om folk med såkaldt anden oprindelse - fra Irak, Syrien, Libanon, Somalia, Tyrkiet. Skæbnerne er helt forskellige, men fælles er kampen for at finde en identitet i det danske, hvad enten man nærmest bosætter sig i pølsevognen, eller holder fast i, at man inderst inde er bedre og renere end andre. De fineste af historierne er fortalt fra børneperspektiv.

»Skabelsesberetningen« viser, hvordan national identitet kan opstå ud fra en følelse af eksklusion. Barnet er barn med de andre, indtil en kammerat bemærker, at hans tissemand ikke har hat på, at han er omskåret. Da han konfronterer sin mor, bekræfter hun, at han er anderledes: Han er muslim og kommer fra Tyrkiet. Det er jo ikke forkert, men hun glemmer, at han samtidig også er som de andre børn. Andre fortællinger handler om den bratte overgang mellem dreng og mand, om forbudt onani, om massivt selvbedrag, og om hvordan en indvandrer, uanset om han bliver matematikprofessor, altid bliver fastholdt på, at han må mene eller vide noget om dansk indvandrerpolitik.

Tarek Omar vil det godt, men gaber over for meget. Ene mand at ville repræsentere alle stemmer er en stor opgave, og det havde klædt bogen, om han f.eks. havde holdt sig til barneblikket. Rent litterært er der en del at ønske. Den velskrivende journalist taler grundigt og udførligt i alle teksterne, og fortællerstemmerne er forbløffende ens, uanset hvem der prætenderer at fortælle. En gennemskrivning, hvor de værste klichéer var strøget, havde klædt samlingen.