Forfatterskabet lever

Den polsk-litauiske forfatter og nobelpristager Czeslaw Milosz, der døde i 2004, er en af det 20. århundredes helt store europæiske forfattere.

Bogomslag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At det nystartede forlag Rod & Co., hvis erklærede mål er udgivelsen af europæisk kvalitetslitteratur, lægger ud med en række sene tekster af den afdøde polsk-litauiske eksilforfatter Czeslaw Milosz, er en smuk start for et ambitiøst forlag. Og en vigtig påmindelse om et af 1900-tallets helt store europæiske forfatterskaber.

Milosz fik i 1980 nobelprisen i litteratur for sin evne til »kompromisløst og klarsynet at give stemme til det menneske, der lever i en konfliktfyldt verden«, og i de følgende år blev flere bøger, både prosa og digte, oversat til dansk.

Nu har vi så fået »En hund ved vejen«, der er fint oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Bogen består af 100 korte tekster, som Milosz udgav i 1997, da han var 86 år gammel. Det er aforismer, anekdoter, søgende overvejelser og let ironiske og underfundige spørgsmål.

Det handler om den politiske undertrykkelses væsen, drømmen om barndomslandet, en længsel efter sandheden, en kredsen om digtningens rolle og en stor og insisterende undren over livet og den menneskelige eksistens. Nogle af de vigtige temaer hos eksilforfatteren, der i 1951 kvittede det kommunistiske Polen og i 1960 rejste »fra et ødelagt Europa til et Amerika uden historie«. Først i sine seneste år vendte Milosz tilbage til Polen og Krakow, hvor han døde i 2004, 93 år gammel.

Det er ikke på noget tidspunkt illusionerne, der driver Milosz’ mini-essaystik, men i høj grad ironien: »Det ser ud til, at Skaberen, hvis etiske sindelag vi har lært at betvivle, først og fremmest har haft ét for øje: At livet skulle være så interessant og morsomt som muligt«.

Sidst i »En hund ved vejen« står en række »emner til afbenyttelse«, en form for komprimerede noveller, som det er muligt både at tænke og fortælle videre på. Her skriver Milosz om klassekammeraten, der kom til at tilbringe 16 år i en sovjetisk fangelejr: »Hvis man glemmer fangerne i Vorkuta, kan man ikke skelne mellem godt og ondt«. Og han skriver om »Floder«, »En rød parasol« og om »Forfædre«: »Vi burde for længst være uddøde, men vi er stadig i live, hvilken modstandskraft! Sandt at sige burde vi slet ikke findes.«

Czeslaw Milosz’ forfatterskab findes og er spillevende. De korte tekster i »En hund ved vejen« er fulde af indsigter, spørgsmål og udfordringer, det er værd at forholde sig til.