Når skrivende makkerpar formår at udnytte hinandens kompetencer, løfter det værket i om ikke dobbelt, så dog betragtelig grad, og det er lige præcis, hvad der er tilfældet i tre af vinterens krimiudgivelser.
Hver især har de seks pågældende forfattere gode karrierer bag sig, enten som skrivende eller som delvist skrivende eller som noget helt andet. Som par leverer de velskrevne, samfundskommenterende og samfundskritiske krimier, der ligger i lige forlængelse af det legendariske svenske makkerpar Sjöwall og Wahlöös bøger.
Med deres femte bog om kriminalpsykologen Sebastian Bergman, »De uegnede«, viser svenskerne Michael Hjorth og Hans Rosenfeldt at de kan mere end bare underholde, og så har de en i krimiuniverset sjælden evne til at favne deres figurer, så de bliver hele mennesker med både gode og mindre gode sider.
Sebastian Bergman er således en ikke udelt sympatisk person. Han er god til indlevelse og medmenneskelig forståelse på jobbet, men i privatlivet forkludrer han det meste, leger med andres følelser og virker indimellem slemt selvoptaget og beregnende.
Det får konsekvenser og ender med en fyring og andre voldsomme begivenheder, hvor han blandt andet skal forholde sig til en af sine mange one-night-stands, Anna, med hvem han har en datter. (Han er godt nok først for nylig blevet klar over, at denne datter er hans unge kollega Vanja, og hun har i chok over den pludselige erkendelse slået hånden af både Bergman, moderen og (sted)faderen.)
Men inden de mange misforhold ender i fyring og dødsfrygt, har Bergman formået at spore sig ind på en seriemorder, der nedlægger kendte realitystjerner med en boltpistol, efter at de er dumpet i gerningsmandens paratvidenstest. Drabsmanden er en midaldrende veluddannet galning, der er blevet træt af mediernes ukritiske leflen for de kendte og nu vil rydde ud i dårskaben.
De to forfattere, der har skrevet manuskripter til hhv. »Wallander« og »Broen«, er ferme til at bygge spænding op og pille åndsfordummende hverdagsgeneraliseringer ned. Selv om hvert kapitel slutter (bevidst?) abrupt, har de skrivetøjet på det tørre og leverer intens og effektiv spænding med engagement og indsigt.
Spændstig underholdning
Mons Kallentoft og Markus Lutteman opererer lidt i samme boldgade i deres serie om den coke-sniffende kriminalbetjent Zack Herry. I seriens andet bind, »Leon«, skal politiet forhindre, at endnu en dreng flænses til døde af en løveklædt galning, samtidig med at Zack forsøger at få styr på sin fortid og moderens voldsomme død for år tilbage.
Zack husker ikke meget andet end sin mors mishandlede lig og de tæsk, han fik som lille knægt, men han er tydeligvis et barn, man har gjort fortræd. Det forklarer delvist hans selvdestruktive adfærd med indtagelse af stoffer og deltagelse i russisk roulette, ligesom det rent handlingsmæssigt er med til forbinde serien til en sammenhængende kriminalgåde.
I »Leon«, der indledes med fundet af liget af en uledsaget asyldreng hængt op i en høj skorsten, og hvor andre børn findes indespærret i bure, klar til salg i pædofile kredse, viser Zack sig som en både handlekraftig helt og en sølle stakkel. Spændingen er i top, omend visse scener og setups er lige lovlig overgearede. Men sluger man dét, får man spændstig underholdning for pengene.
Mindre skandinavisk
Hos Norges garvede krimidronning og tidligere justitsminister Anne Holt er tempoet lidt lavere, men spændingen stadig intakt. Sammen med sin medicinuddannede bror, Even Holt, serverer hun med andet bind i serien om hjertelægen Sara Zuckerman, »Sudden death«, en ferm international thriller.
Efter en Champions League-finale, som Zuckerman har været tvangsindlagt til at overvære sammen med sin kæreste, Notting Hill-manageren Johannes Funkel, falder en af spillerne om med hjertestop. Zuckerman formår at redde den unge mands liv, men senere viser det sig, at han ikke er den eneste tidligere Notting Hill-spiller, der er død eller har været lige ved at dø uden forudgående sygdomsvarsler.
Ola, Zuckermans nære ven fra Notting Hill-klubbens lægeteam, undrer sig, og da han ser nærmere på spillernes lægejournaler, får han farlig viden. Zuckerman, der via sin kæreste bliver inviteret ind i klubejeren og finansfyrsten Najib Ayshas nærmeste kreds, researcher videre, og sammen afslører de et råddent system, hvor doping, kunst- og forsikringssvindel samt Mossad-agenter er hovedingredienser.
»Sudden death« er mindre »skandinavisk« end de to ovennævnte romaner i både sprogtone og setup, men den er umiskendeligt nordisk i sit indirekte samfundskommenterende plot. Og lige så spændende.
