I forhold til den efterfølgende store krig er Første Verdenskrig underligt underbehandlet i litteraturen. Måske fordi blodbadet var for omfattende og traumet for stort til, at det rigtig kunne opsummeres i enkelte værker på den korte tid, der blev tilstået europæerne, før en ny krigskatastrofe skyllede ind over kontinentet. Krigens kulturelle efterbyrd var snarere den totale rystelse af samfundene. Det var ikke bare Gud, der døde i skyttegravene. Det var også her, moderniteten blev født.
Der er selvfølgelig de berømte beskrivelser af Vestfronten i romaner af Erich Maria Remarque og Ernst Jünger, men de største romaner er måske dem, hvor krigen er trådt i baggrunden, og det er også den tilgang, den danske tegner Henrik Rehr, der er bosiddende i New York, benytter i sit seneste album, »Gavrilo Princip«.
Det fortæller ikke historien om selve krigshandlingerne, men sætter fokus på den 19-årige bosnisk-serbiske nationalist af samme navn: Ham, der skød den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand på en gade i Sarajevo, hvilket ifølge de fleste historikere blev den gnist, der antændte krudttønden Europa, hvor stormagterne i årevis havde oprustet og knyttet skæbnesvangre alliancer.
Ligesom i Rehrs selvbiografiske album »Tirsdag«, der handler om 9/11-angrebet på de tvillingetårne, han var nabo til, bliver det enorme europæiske blodbad behandlet indirekte, men med så meget desto større effekt hvad angår det at formidle de politiske, personlige og tragiske dimensioner.
De markante sort-hvide tegninger og det opfindsomme sidelayout egner sig godt til at skabe overblik over katastrofens landskab, samtidig med at Rehr har øje for de menneskelige detaljer, der får gruen frem i det absurde.
I »Gavrilo Princip« fortælles der parallelt om Franz Ferdinand og den fattige Gavrilo, så man både forstår deres moralske og politiske overvejelser og deres drøm om en plads blandt dem, der gjorde en forskel, og som i alle fortællinger med udgangspunkt i historien er der en svag tendens til overeksponering – altså at karaktererne forklarer hinanden politiske realiteter, som alle i forvejen burde være indforstået med. Det kan dog næppe være anderledes, for det er en yderst kompleks geopolitisk baggrund, der skal udredes.
Fortællingen er tydelig og klar, og har man ikke tidligere sat sig ind i, hvorfor det netop var i Sarajevo, at skuddet faldt, er »Gavrilo Princip« en glimrende historielektion. At fortællingen sætter så meget fokus på personen Gavrilo Princip har også den effekt, at man sammenstiller hans historie med nutidens ghetto-unge, der jager martyriet på Mellemøstens slagmarker. Ungdommens utopiske idealisme kombineres med dødsforagt på tværs af århundredet.
Visuelt har Rehr nedsænket fortællingen i en skraveret dunkelhed, der synes at symbolisere det politiske mørke, der er ved at lægge sig som et ligklæde over Balkan. Det er flot, men også krævende at komme igennem de over 200 sider. Da Princips og Ferdinands skæbnehjul drejer de sidste omgange i Sarajevo, fletter Rehr helvedesbilleder ind som en slags flash-forwards fra verdenskrigens fremtidige massegrave, så et ægte gys ikke kan holdes tilbage.
Som en af de få i sammensværgelsen bag attentatet blev Gavrilo Princip, på grund af sin unge alder, ikke henrettet, men døde i fængsel af tuberkulose. Efter verdenskrigen blev han hyldet som en helt i den nye stat Jugoslavien, og indtil borgerkrigen i 90erne kunne man se en afstøbning af hans fødder på det sted i Sarajevo, hvor han affyrede skuddene mod Franz Ferdinand.
Henrik Rehr slutter sin beretning med en meddelelse om, at fodsporene ikke længere var at se, da serbisk militær i 1992 bombarderede Sarajevos marked få gader derfra. I tidens sammenkværnende perspektiv bliver alle enkeltindividers handlinger meningsløse, og det er på denne tankevækkende tone, at Rehr runder af.
Titel: Gavrilo Princip Forfatter: Henrik Rehr Forlag: Forlaget Fahrenheit Sider: 228 sider i sort-hvid Pris: 249,50 kr. Forlag: Fahrenheit
