For et par år siden udkom to murstenstykke bøger om Eks-Skolen i 1960erne og dermed begyndelsen for – blandt adskillige andre – Per Kirkeby. Det var grundige bøger om et kraftfelt af sjælden styrke i dansk kunst, der på så mange måder stadig har stor betydning alle de mange år efter.
I disse dage udkommer en bog af Per Kirkeby bestående af små tekster; en slags »fluer« kalder han dem inspireret af Storm P. Flere af teksterne kredser om de formative år på Eks-Skolen, der var et vigtigt alternativ til Kunstakademiet, og man læser ivrigt for at finde ud af, hvad Per Kirkeby, den store maler- og murmester i europæisk kunst, mon har at sige. Ikke til sit forsvar, men som direkte eller indirekte svar til de to bøger, som han selv et sted henleder opmærksomheden på. Det er en kendt historie, at Eks-Skolen ikke var for tøsedrenge og helst heller ikke for kvinder, og at der blev mobbet både i timerne og i frikvartererne. Tonen var hård, men oprigtig. A-klassen på skolen var hverken kammerater eller venner. De var brødre. Dem har man for livet. Om man så er enig med dem eller ej.
Hvad har han på hjerte?
Enkelte steder – eksempelvis i omtalen af den nu afdøde broder, Peter Louis-Jensen, der må have været Kirkebys værste kritiker – bliver nyfigenheden fodret, men ellers er det påfaldende afdæmpet, hvad Kirkeby, der ellers nok kan være en hård polemiker, når det slår ham, har at sige om sine brødre og den tid, der utvivlsomt betød meget for ham. Den skærpede ham som kunstner og er en forudsætning for hans senere virke. Måske er Kirkeby blot – alligevel – en gentleman, der ikke taler ondt om de døde? Måske har han bare ikke så meget på hjerte? Hvad den tid angår.
Det er en lidt forvirrende bog. Ikke kun fordi den er båret af et kompositionsprincip, det kan være vanskeligt at gennemskue, men fordi teksterne er så forskellige. Smukke erindringsglimt om mennesker, der har betydet noget. Tekster, hvor man tænker, at de er så almengyldige, at de fleste nok kunne have formuleret sig på den måde, og at interessen for dem mest skyldes forfatterens navn. Og så overvejelser over kunstnere og værker, hvor man læner sig imponeret tilbage og synes, at det var godt set og overrumplende formuleret. En forvirrende bog. Hverken fugl eller fisk.
