Flot discount på stribe

Forlaget Forlæns lancerer billige graphic novels af høj kunstnerisk kvalitet

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af tegneseriemiljøets ildsjæle er Torben Hansen. Han stod blandt andet bag det glimrende gratisblad »Free Comics«, der over 50 numre demonstrerede en mangfoldighed af danske talenter. Nu har Hansen startet Forlaget Forlæns, der ikke viderefører gratiskonceptet, men alligevel tænker nyt og anderledes på et tegneseriemarked, der som regel gør sig i enten dyre feinschmecker-udgivelser eller ren discount.

Med konceptet »Forlæns Budget« lancerer Forlaget Forlæns tre forholdsvis billige graphic novels i pocketbogsudstyr, der uden dikkedarer serverer god seriekunst af danske tegnere. Set fra forlagets side giver de lavere udgivelsesomkostninger flere gode tegnere mulighed for at komme på tryk.

Thomas Engelbrecht Mikkelsen har tegnet og genfortolket det islandske sagn »Troldmændene fra Vestmannaeyjar« og demonstrerer en meget personlig og sikker streg, der er inspireret af den amerikanske Hellboy-tegner Mike Mignola. Ligesom Mignola blander »Troldmændene fra Vestmannaeyjar« myte og realisme, men i en kuldslået nordisk tone. Det er ren nydelse at se, hvordan Mikkelsen er i stand til at fremmane ulækre fjelddæmoner med ganske få streger.

Tom Kristensen bruger omvendt en »maksimal« stil i den absurde »Deadboy« om en lille skeletdreng, der leder efter sit kød. Der er tegnet med en hårdt optrukken, nærmest neurotisk streg, hvor pennen og blækket løber ekspressionistisk over siderne, og historien svinger en tand for vildt i udtryk og tone. Det er kulsort, som når de kutteklædte medlemmer af en sekt sludrer før en menneskeofring, som var de funktionærer i en bank: »Hvordan har børnene det, Konrad?« »Fintfint, den mindste begyndte i børnehaven forleden.«

»...noget...« er den i grunden meget præcise titel på Emma Perrins samling af remser og løsrevne tanker, der serveres i en bevidst sjusket bevidsthedsstrøm, der flere steder krøller så komisk afsnuppet, at denne anmelder kom til at grine højt: »Der var fire giraffer som stod i en sø/ de kiggede på lyset/ og snart skulle de dø«. Bum. Slut. Nogle steder synes teksten at gøre grin med de sociale mediers løsrevne logik, som når en mus siger: »Der var engang, hvor mit højeste ønske var at blive forvandlet til en svane... men så fik jeg en ny hat.«

Der er også tragiske momenter, som når en dreng siger »De andre børn driller mig/ de siger jeg ligner en abe/ men det gør jeg altså ikke«, altimens han svinger sig i et palmetræ og spiser bananer.

Tegneserier kan en masse, som ren tekst ikke formår. Er abedrengen en upålidelig fortæller, når billedet tydeligt viser, at han ikke har ret? Emma Perrin er dyb på en herligt ukonventionel facon og et godt eksempel på, at budget-udgivelserne nok skal komme til fungere som de er tænkt. Kunst kan også tegnes med lille k.