Fire stjerner til Wassmos snapshots

Der er klare selvbiografiske toner i Herbjørg Wassmos »Disse øjeblikke«.

Foto: Rolf M. Aagaard Fold sammen
Læs mere

Hvis små afgrænsede scener af et liv sat i nogenlunde kronologisk rækkefølge er lig med et levnedsforløb, så er Herbjørg Wassmos »Disse øjeblikke« en roman om en kvindes skæbne. Det er også sådan, forlaget (og forfatteren) rubricerer den, men det ændrer ikke ved, at denne bog er så fragmentarisk, så poetisk og i øvrigt så tæt forbundet til forfatterens eget liv, at den lige så vel kunne kaldes noget andet. Kortprosa, lyrisk prosa, erindringsprosa, for eksempel.

Hvordan man end sætter den i bås, så er »Disse øjeblikke« en samling skønlitterære snapshots af en bestemt kvindes liv, der til forveksling ligner forfatterens. Det er biografiske glimt af mestendels stor poetisk skønhed, og så er det et tidsportræt af en kvindegeneration, der er vokset op med og har kæmpet mod pænpige-rollen contra frihedstrang og egne ambitioner.

Bogen er en slags selvstændig fortsættelse eller udvidelse af Wassmos forrige værk, »Hundrede år«, der handler om fire generationer i hendes slægt – oldemor, mormor, mor og forfatteren selv. I »Disse øjeblikke« er hovedpersonen imidlertid navnløs, lige som stort set alle andre figurer er det, og det overgreb, som hun afdækker i slægtsromanen (og i Tora-bøgerne) ligger her blot som en uudtalt skam teksten igennem, hvor hadet til faren er det mest allestedsnærværende.

Det er både besnærende og snærende, poetisk bevidsthedsudvidende og klaustrofobisk stramt. Wassmo skriver med en næsten hallucinerende pen, hvor teksten flyder som en lind strøm, der trods sin rigdom på ord syner næsten ordløs. Eller i al fald taleløs, eftersom dialogerne er skrevet ind i ordstrømmen, akkurat som figurerne. Alt er skygger og skitser, intet er helt så konkret som virkeligheden.

I korte scener præsenteres man for hovedpersonen, der som en drømmende, men skamfuld og skyldstynget pige vokser op på en befolkningsfattig ø i efterkrigstidens Norge. Hun bliver tidligt gravid, barnet overlades til mormoren, mens hovedpersonen rejser til fastlandet for at gå i gymnasiet og bo på et lille værelse, ensom, urolig og egenrådig. Trods gode evner magter hun ikke skolen, springer fra og begynder senere på lærerseminariet. Hun bliver gift, flytter til Nordnorge, underviser, får endnu et barn, maler, drømmer, skriver og sender digte og noveller til først magasiner, senere forlag, og gradvist, i glimt, skabes en forfatter, der skriver de bøger, som Wassmo har skrevet, og får de priser, som hun er blevet tildelt.

Undervejs kæmper hun med egne dæmoner og et ulykkeligt ægteskab, hvor alkohol og utroskab er faste partnere, og hvor 1970ernes kvindepolitiske storme når helt op til den nordnorske bygd og puster ligestillingskrav og rødstrømpe-gnister ind i den kølige, selvkritiske kvinde. På sin egen sammensatte måde er hun både offer og hævner, underdog og overlever. Litteraturen – både den, hun læser, og den, hun skriver – er hendes eneste sande livsledsager. Det er den, hun flygter ind i, og det er i den, hun søger trøst, tanker og samtale. De tydeligste og mest utvetydige dialoger er netop med afdøde litterære forbilleder og figurer som Simone de Beauvoir, Knut Hamsuns hustru, Virginia Woolf, Dostojevskijs Raskolnikov og flere andre.

Men litteraturen er også forbundet med det skamfulde. At læse romaner er skændigt, at skrive fiktion er syndigt og virkelighedsfjernt. Hovedpersonens udviklingshistorie er derfor også en frigørelseshistorie og et portræt af en forfatters fødsel.

Som sådan fungerer bogen fremragende. Og som en samling af erindringsøjeblikke er den uovertruffen. Men som roman er den en smule for flagrende, for flad, for fersk, og man kommer aldrig helt tæt på den skrivende hovedperson, selv om hun er både selvkritisk og selvudleverende. »Disse øjeblikke« bliver ikke det samlende hovedværk, bogen kunne være blevet, men en mosaik af situationsbilleder, poetiske snapshots, der hver især dirrer af intensitet, men forgår som lynskudte, litterære snapchats à la den slags smartphone-overførte fotos, der kan ses i få sekun­der og derefter for­svinder.«

Titel: Disse øjeblikke Forfatter: Herbjørg ­Wassmo Oversætter: Annelise Ebbe Sider: 304 Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof