At finde hjem

»Når man er lille, ved man ingenting.« Sådan lyder den første linje i Hugo Hamiltons »Hjemve«, der fortæller historien om lille Johannes, der vokser op i 1950ernes Dublin, hvor hans tyske mor kun taler tysk, hans irske far kun taler gælisk, og alle uden for hjemmet taler engelsk. Midt i dette brændpunkt, hvor det fyger med tæsk, chikane og knugende historier fra morens år i Nazityskland, ja, dér prøver drengen at finde sit eget sprog og ståsted. Det lyder tungsindigt og er det også, men Hamilton forsyner sin forslåede og sine steder selvoplevede fortælling med strejf af komik, som gør, at det hele er til at bære. Og forfatteren økonomiserer i det hele taget fortræffeligt med sine virkemidler i »Hjemve«, der også kan læses som et billede på en forfatters kamp for at finde sit eget sprog i en verden af fremmede stemmer. Stor og stærk litteratur er det dog - hvordan man end sætter læsebrillen.