Om få dage - helt nøjagtigt 20. november - kåres Danmarks nationalret. Det er som bekendt fødevareminister Dan Jørgensen, der har fundet på, at vi skal have sådan én, og det er sikkert velment, men jeg synes, at det er noget fjolleri.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvad en nationalret er. Er det Danmarks bedste ret? Er det en ret, man skal spise grundlovsdag? Er det en ret, man indtager på dage, hvor landsholdet forsvarer de danske farver? Er det en ret, der udtrykker essensen af, hvad det vil sige at være dansk? Jeg ved det ikke. Begrebet »nationalret« giver simpelthen ikke nogen mening for mig.
Men der er også en god side af alt det nationalretspjat. På websitet danskernesmad.dk kan man nemlig i sagens anledning se en masse herlige opskrifter på retter, der kandiderer til titlen. De er skrevet af gode kokke, de er nemme at gå til, og de kræver ikke en frygtelig masse eksotiske råvarer. Hurra for det.
Hvilket fører os videre til dagens emne, som er en anden form for litteratur, end den vi plejer at skrive om i dette tillæg. Nemlig kogebøger.
Jeg holder meget af lækre kogebøger. Det er dejligt, synes jeg, at læse i dem, især hvis det er en sprogmester som flaben Anthony Bourdain eller andre af de virkelig velskrivende kokke, der udfolder sig i bøger, hvor ordene ledsages af smukke fotografier, som det har krævet tid og omhu at tage, i og med at det jo er en særlig kunst at fotografere mad, så den ser appetitlig ud.
Og det er selvfølgelig endnu dejligere og endnu mere tilfredsstillende at bruge disse opskrifter til at lave mad efter, men her kommer så problemet. For hvor pokker får man alle de gode ingredienser fra?
På grundlag af egne erfaringer vil jeg hævde, at de fleste opskrifter i de mange fine kogebøger, danske forlag udsender, er umulige at lave, hvis man kun har et almindeligt gennemsnitligt supermarked til rådighed.
Det kræver mindst en storby og tid til besøg i en lang række af samme storbys specialforretninger at nå dertil, hvor man rent faktisk har fået alt, hvad man skal bruge, ned i indkøbskurven. At købe ind er den største udfordring, når man vil være gastronomisk. Ofte en temmeligt uoverstigelig én af slagsen.
Og fordi det er sådan, bliver rigtig mange kogebøger til en form for eskapisme. Seriøse kogebøger handler om drømme, mere end de handler om realiteter. De handler om den mad, vi kogebogselskere gerne ville have lavet, hvis vi havde haft mulighed for det, men som vi af rent praktiske grunde aldrig eller sjældent får til at blive til noget. De er en slags fiktion.
Anderledes er det som bekendt med gode enkle ting som krebinetter og brændende kærlighed og hvad der ellers kandiderer til titlen som Danmarks nationalret. Her behøver man ikke nøjes med at dagdrømme. Råvarerne er der. De er lige til at gå til. Ja, man behøver knap nok en kogebog.
Velbekomme.
