Fem minutter i tolv

Vi skal stå fast på frihedsværdierne, lyder det i skarptskåren debatbog af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, der frygter Europas endeligt.

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow vil især overbevise dem, der i forvejen er bekymrede om, hvorvidt Europa er på vej til at blive et nyt Arabien. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er et påtrængende behov for at skelne mellem islam som religion og islam som magt for at forstå det pres, de europæiske samfund udsættes for i disse år, lyder et af hovedtemaerne i debatbogen »Islams magt« af forhenværende minister Karen Jespersen (V) og JP-kommentator Ralf Pittelkow.

Parret fremhæver en række eksempler på, hvordan islamismen på mange måder optræder som en erobrende kraft i Europa, derved at ytringsfriheden er kommet under pres, ligestillingen udfordres, og der lyder krav om særrettigheder, samtidig med at parallelsamfund er på fremmarch.

Igennem punktnedslag vil forfatterne vise, hvordan islamisme og de sociale og kulturelle problemer, som følger af 40 års massiv indvandring, truer sammenhængskraften. Metoden består i at gennemgå og kommentere en overvældende række eksempler på islamisme i hverdagen fra dansk og international presse og derudfra, med flittig brug af litteratur og forskningsrapporter, at drage skarpe konklusioner.

Religiøs kontrol af kvinder, radikalisering af unge og manglende støtte til de frihedsværdier, der er det moderne Europas forudsætning, er blandt temaerne, som »Islams magt« når igennem.

Til slut bliver der gjort status oven på de mange ubehagelige eksempler på, at værdierne er under hastig forandring gennem dele af den muslimske indvandring. De politiske anbefalinger er dog langt mere afdæmpede.

Ingen særrettigheder

Grundlæggende ønsker forfatterne en værdi- og kulturkamp, hvor sekulære, demokratiske principper forfægtes. Her efterlyser de langt mere konsekvens fra regeringen i bekæmpelsen af ekstremisme. Forfatterne fremhæver, at der skal være plads til indvandring af folk, der vil bidrage, og som deler demokratiske værdier, samtidig med at folk kan have deres tro i fred, men uden at der laves religiøse særrettigheder. Blandt de mere provokerende forslag vil mange finde et burka- og niqabforbud, ligesom forfatterne vender sig mod tørklæde hos lærere og sundhedspersonale.

Temaet om, at vi er på vej mod et Eurabien, er i de seneste år blevet anslået i en række internationale bøger. Nogle af dem er rene gravskrifter over Europa og rendyrket alarmisme. Dette er ikke et gravskift men et særdeles bekymret opråb om, at vi må vedkende os Europas værdier for at kunne sikre en ordentlig integration.

Derved er bogen beslægtet med Christopher Caldwells tankevækkende analyse i »Reflections on the Revolution in Europe« fra 2009, der ligeledes fremhæver behovet for, at Europa bliver bevidst om, hvordan vi håndterer udfordringerne, der følger af islamismen i Europa.

Konklusionerne vil særligt overbevise de bekymrede. Uanset at forfatterne flere steder demonstrerer, at der er mange nydanskere med muslimsk baggrund, som ønsker at leve helt som os andre, virker de mange eksempler så overvældende, at læseren undervejs kunne have ønsket et frikvarter, hvor de mange vellykkede resultater af integrationen fremhæves. Det ville have styrket bogens overbevisningskraft, men som skarptskåren debatbog fungerer den fortræffeligt.