Da PETs observatører havde plantet skjulte kameraer og mikrofoner i lejligheden på Glasvej i København, hvor unge, radikaliserede islamister var i færd med at fremstille sprængstof, løb politifolkene ind i et problem: Via kameraerne kunne de følge med i alt, hvad der foregik, men de kunne ikke følge med i eller bevise, hvem der skrev hvad på lejlighedens aldrende computer. Det ville tage alt for lang tid at installere kameraer i computerens ældgamle monitor, mens den befandt sig i lejligheden, så det skulle gøres, uden at lejlighedens beboere fik mistanke om, at de blev overvåget.
Derfor fik PETs ransagningshold en lys idé: De fotograferede monitoren og fandt efterfølgende frem til en tilsvarende model – en Compaq Presario – hos en privat sælger i Jylland. Og mens teknikerne studerede billederne af de terrormistænkes computerskærm, tilføjede de præcis samme ridser og post-it-sedler til den skærm, de havde købt af den private sælger. De to skærme kom til at ligne hinanden helt ned i detaljen, så da PET den følgende gang brød ind i lejligheden, ombyttede politifolkene hurtigt lejlighedens computerskærm med den, som var blevet forsynet med kameraer på størrelse med en knappenål. Dermed blev bevismængden mod de to mistænkte væsentligt styrket.
Historien om overvågningen af de senere terrordømte islamister i den såkaldte Glasvejssag fra 2007 indgår i beskrivelserne af nogle af de senere års mest alvorlige forsøg på at begå terror i Danmark.
I bogen »Syv år for PET« er den tidligere PET-chef Jakob Scharf en gennemgående fortæller om de år, hvor forsøgene på at ramme danskerne med terror steg til et niveau, som ikke stod klart for den brede befolkning.
En – måske den vigtigste – grund til, at Danmark blev skydeskive for terror, var ikke Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer i 2005, men derimod genoptrykningen af dem i de større dagblade i februar 2008. Genoptrykningen var redaktionelt begrundet og sædvanlig praksis, men følgerne blev uventede.
I andet halvår af 2007 registrerede PET syv trusler fra udlandet mod Danmark. I 2008 nåede antallet over 96. PET gennemførte i 2008 omkring 30 antiterroroperationer.
Man kunne ønske en opfølgning her. For har PET mon haft samtaler med chefredaktørerne om konsekvenserne af genoptrykningen, og er der en sammenhæng med det faktum, at aviserne ikke siden da har genoptrykt tegningerne?
Efter genoptrykningen blev Danmark mål for terrorplanlægning på tre kontinenter. Forsøgene kom udefra – eksempelvis da den amerikanske islamist David Headley planlagde at angribe og slagte Jyllands-Postens journalister – og indefra, da to tuneseres forsøg på at dræbe Muhammed-tegneren Kurt Westergaard blev standset. Bogen beskriver, hvorledes PET for at beskytte sine kilder opgiver at retsforfølge de to tunesere. I stedet forsøger PET at få tuneserne administrativt udvist. Den ene af dem rejste selv ud, mens det efter en større debat om retssikkerhed lykkes den anden at veksle udvisningen til såkaldt »tålt ophold«.
PETs brug af kilder – og bestræbelserne på at beskytte dem – er en af bogens styrker. Bogen viser, at menneskelige kilder har større værdi i kampen mod terror end den ellers meget omdiskuterede brede elektroniske overvågning af borgernes kommunikation.
Elektronisk overvågning rettet mod bestemte mistænkte og miljøer er en uundværlig del af kampen mod terroren, men elektronik kan ikke læse tanker. Og derfor er den farligste terrorist den person, som angriber alene og uden at kommunikere med andre.
Bogens gennemgang af sagen om den etbenede Lors Doukaevs forsøg på at angribe Jyllands-Posten viser, at selv en amatør kan komme ind i landet – også medbringende en bombe. Bomben eksploderede mellem hænderne på Doukaev, men et angreb kunne meget vel være lykkedes.
Under eftersøgningen af Doukaev frygtede man, at han bar på endnu en bombe. Derfor underskrev Jakob Scharf en ordre om at likvidere Doukaev, hvis der opstod risiko for, at han kunne slippe ud blandt civile. At der eksisterer en procedure for planlagt likvidering som i dette tilfælde er en nyhed, men aldeles betryggende.
Morten Skjoldagers bog giver et sobert og velinformeret billede af en turbulent periode, hvor dygtighed kombineret med en portion svineheld formår at friholde Danmark for terror.
Så vidt man som lægmand kan skønne, røber den ingen operative hemmeligheder, men giver alligevel et på en gang skræmmende og fascinerende indblik i en dødalvorlig virkelighed i Danmark. Med eller uden fogedforbud giver bogen et værdifuldt bidrag til diskussionen om, hvordan Danmark beskytter sig mod terror.
Titel: Syv år for PET - Jakob Scharfs tid. Forfatter: Morten Skjoldager. Udgiver: People’s Press. Sider: 440, Pris: 299,95.
