Interessen for 1864 er vokset de senere år og viste sig i successen for Tom Buk-Swientys to bøger »Slagtehal Dybbøl« (2008) og »Dommerdag Als« (2010). Historikeren og kgl. ordenshistoriograf Knud J.V. Jespersen følger op med bogen »Vejen hjem. Sønderjyske skæbner 1864-1920«. Jespersen bruger levnedsberetninger, som nu ligger i Ordenskapitlet. Det drejer sig om små selvbiografiske redegørelser, som en række sønderjyder afleverede, da de efter afstemningen i 1920 vendte tilbage til dansk land og blev hædret med en orden for deres indsats. Når de erindrer 1864, er der altså tale om erindringer om hændelser, der går 56 år tilbage.

Jespersen indleder med gode historiske forklaringer på situationen i 1864 med pragtfulde billeder. Og så springer han til levnedsbeskrivelserne, der er korte og præget af stor nationalfølelse og kongeloyalitet. Gennem disse beretninger får man dels krigsberetninger, men tillige hvordan det var at være dansksindet under tysk herredømme fra 1864 til genforeningen i 1920. De fleste af levnedsskildringerne er så korte, at de ikke giver os dybere indblik i, hvilke slags mennesker de egentlig var. Men man får et godt indtryk af livets prøvelser for ganske almindelige mennesker i det sønderjyske. Og man får også et stærkt indtryk af, hvor intens den danske nationalfølelse var.

Der er mange beretninger om krigsfangeskab rundt omkring i Europa og endda også om danskere, der aftjente deres tyske værnepligt under Første Verdenskrig og endte i russiske krigsfangelejre.

De dekorerede danskere indsendte også deres fotografiske portrætter, og det er en samling fortræffelige fotografier, der nok kunne have fortjent en billedanalyse, hvad de altså ikke får her. Der er hverken navne- eller emneregister, og den gode ordenshistoriograf er gået lidt nemt til opgaven.