Et tungt äppärät

I »Super sørgelig sand kærlighedshistorie« tegner stjerneforfatteren Gary Shteyngart et såvel sandsynligt som skræmmende billede af fremtidens USA. Men kærlighedshistorien halter, og fortællingen savner schwung.

»Vi skal alle sammen dø.«

Magen til floskel skal man lede længe efter. Men når ordene lægges i munden på en af karaktererne i Gary Shteyngarts tredje roman, »Super sørgelig sand kærlighedshistorie«, så er de stærkt kontroversielle. Her befinder vi os nemlig i en ikke så fjern fremtid, hvor sundhed er blevet religion, og alle har ambitioner om at leve evigt - ved hjælp af grøntsager, kemiske tilskud og alkalisk vand.

Det handler om at forblive ung, det handler om at tjene penge, og amerikansk-russiske Lenny, som bor i New York, er ikke stærk på nogle af disse fronter. Han er midaldrende, lidt overvægtig, har ingen imponerende indkomst og i stedet for at interessere sig for krop og karriere, så elsker han noget så outdated som bøger. »Trykte, indbundne artefakter«, som de nu hedder.

Og midt i denne verden, hvor alle er gjort til varer, og alles kreditværdighed, helsetilstand og »fuckability« øjeblikkeligt kan aflæses på de smartphone-lignende »äppäräter«, alle har, ja, der gør Lenny noget så gammeldags som at forelske sig. Eunhee hedder den udkårne, som er en ung, slank amerikansk-koreaner med en fuckability på over 800 point - mere end tre gange så meget som hans.

De to finder mod alle odds sammen, og hvor Lenny bekender sig til en dagbog, så er Eunhee afhængig af GlobalTeens, et mail-system. Det er også via de veje, mails og dagbogsnotater, at historien fortælles, og vi forstår, at USA er blevet et overvågningssamfund af stalinistisk tilsnit og balancerer på kanten af kollaps. Mens en krig i Venezuela tærer på moralen, har Kina og Norge praktisk talt overtaget økonomien, og det der tidligere blev kaldt the leader of the free world kæmper nu mod en underklasse, der gør oprør i Central Park.

Som det turde fremgå, har Shteyngart, der slog eftertrykkeligt igennem med den elskede og kritikerroste »Absurdistan« i 2006, smurt tykt og fantasifuldt på, men alligevel tegnet et rammende billede af USA anno 2011, hvor økonomien er på sammenbruddets rand, og kineserne kræver indflydelse for de mange lån, de har ydet.

Den del af »Super sørgelig sand kærlighedshistorie« kan man ikke andet end beundre. Men når det kommer til bogen som roman, stiller sagerne sig lidt anderledes. For historien om Lenny og Eunhee bliver aldrig rigtig levende på siderne, og den ellers dramatiske historie eksekveres uden nævneværdigt schwung. Dertil kommer en overtydeliggørelse af flere af hovedpointerne. Blandt andet siger Lenny: »Det er krævende at læse. Folk er bare ikke indstillet på det længere. Vi lever i en post-litterær tidsalder.«

Godt for forståelsen, javel, men gift for læseoplevelsen, og Shteyngart synes også lidt i tvivl om, hvorvidt det er humoren eller alvoren, han skal nå læseren med. Når han alligevel ikke synker ned på to stjerner, skyldes til det det træfsikre sammenbrudsportræt, og at han i glimt skriver blændende. Men pointen om at livet bør handle mere om indhold end om længde, det kunne han have fortalt væsentlig bedre - og på væsentlig færre sider.