Et tidsbillede, der skuffer

Trods en indgående beskrivelse af 1950erne kommer Anna Grues roman »Italiensvej« ikke op at flyve.

Anna Grue, dansk journalist og forfatter. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Tarteletter, kolbekaffe, marokkopuder og kjoler med strutskørt og markeret talje.

I sin nye roman, »Italiensvej« rammer en af Danmarks mest læste krimiforfattere, Anna Grue, 1950ernes æstetik med et glimt i øjet. Tidsbilledet i romanen, der ikke er en krimi, er også på plads, når det drejer sig om talemåder og hverdagsliv, og ekstra krydderi drysses over, når livsformer begynder at blive set med et delvist fremmed blik.

Det sker, da den raffinerede romerinde Vittoria - hvis mor var dansk - ankommer til København efter en strabadserende tur i egen lille Fiat med spædbarnet Massimo. Vittoria finder gradvist fodfæste, bliver veninde med den letlevende og kønne Conny og får arbejde som husholderske hos en læge på Italiensvej på Amager, hvor hans savn af sin afdøde hustru fylder.

Vittoria besidder en perlerække af klassiske, kvindelige dyder. Hun er generøs og forstående og nærer spirende kærlige og efterhånden kødelige følelser for Ejnar, der finder ro ved hendes tilstedeværelse og kommer til at se hende som en frelsende engel og som »sjælen i familien«.

Han formår dog i første omgang ikke at åbne for hendes gådefulde og problematiske bagage, og Vittoria, der i sine unge år oplevede en stor skuffelse, holder på sin side længe sine følelser for Ejnar for sig selv. Den diametralt modsatte Conny, der bærer på en nyere hemmelighed, sætter skred i tingene ...

For banalt

Fordi romanen foregår i slutningen af 1950erne, kan den kaste lys over kvindelig omsorg i familien: Følsomheden i intimsfæren, det tidskrævende håndarbejde, den uselviske indsats, evnen til at holde sammen på det hele. Det virker som et modtræk til vor tids egoisme, når Anna Grue er optaget af en kvindes evne til at finde glæde ved at give børnene støtte og skabe harmoni i hjemmet.

Der er også kontraster og humor i »Italiensvej«, men problemet er, at beskrivelsen ikke løfter sig tilstrækkeligt. Der er rørende følelser og tanker, mens strikketøjet vokser, men beskrivelserne er ofte banale.

Romanen bliver på det jævne med dens indgående tidsbillede og interessen for at skildre både positive og problematiske menneskelige relationer og kontrastrige miljøer - med fokus på søstersolidaritet, kvindelig tålmodighed og selvopofrende handlinger. Den får ikke flyvehøjde, fordi for meget bliver skåret ud i pap.

Grue er bedst dér, hvor hun et øjeblik dvæler ved mødet mellem det æstetiske og det sanselige.

Dér kan vi fornemme de sammensparede følelser.

Titel: Italiensvej. Forfatter: Anna Grue. Sider: 470 sider. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag.