Et sted i provinsen

En veloplagt Bent Vinn Nielsen er på hjemmebane i en vaskeægte udkantsblues af en roman, tilegnet almindeligheden.

Hvorfor skriver du ikke om sådan én som mig?

Spørgsmålet falder på en af de første sider i romanen »Den svævende tankbestyrer«, og det stilles til en af de forfattere, der i bogen holder til på Fenners gamle mejeri, som efter lukningen er blevet omdannet til refugium. Manden, der spørger, er Magnus Andersen, bestyreren på den lokale, lukningstruede tank, og forfatteren, som spørgsmålet er rettet til, er i gang med at samle stof til en bog om Evert, den svævende tankbestyrers langt mere farverige storebror med en fortid som venstrefløjsrebel og pigernes yndling. Pointen er selvfølgelig, at det lige netop er sådan en som tankbestyrer Magnus Andersen, Bent Vinn Nielsen skriver om, eller måske mere præcist overdrager fortællerstemmen til i sin roman. »En kedelig mand, sådan én der aldrig oplever noget, fordi han har sit arbejde at passe.«

En linje tilbage til dengang i 1978, da Vinn Nielsen med sin debutroman »Arbejdssky« nærmest satte en slags punktum for den såkaldte arbejderlitteratur, er til at få øje på. En svævende tankbestyrer træder som så mange andre skikkelser i forfatterens på samme tid groteske og realistiske univers ind på bogsiderne fra »et liv i almindeligheden«, og med et nedlagt mejeri og en lukningstruet tank blandt bogens kulisser er handlingen helt typisk for et forfatterskab placeret i udkanternes afviklingstruede Danmark.

Omkring tanken, som på grund af »naturfrederne«s modstand mod et motorvejsprojekt alligevel ikke er blevet det smørhul for langturschauffører, som selskabet og tankbestyrer Magnus Andersen engang drømte om, samler Bent Vinn Nielsen en håndfuld eksistenser, der tilsammen bærer et danmarksbillede frem, og som samtidig repræsenterer en hel række af de modsætninger, kultursammenstød og konflikter, der er tilbagevendende temaer hos forfatteren. Land kontra by, de »pæne mennesker« kontra plebejerne, dem med de »dybe lommer« kontra underklassen, revolutionsromantikerne og dem med de rigtige meninger kontra repræsentanterne for det politisk ukorrekte »folk« osv. Den dybest set væsentligste af alle de modsætninger, der gennemsyrer »Den svævende tankbestyrer«, er nu nok forholdet mellem de to brødre Magnus og Evert, der rummer elementer af et urmytisk stof om broderskab.

Et kalejdoskopisk billede af provinsdanmark

Som fortæller tegner Bent Vinn Nielsens tankbestyrer med sine svævende, ligesom spredte og tilfældigt opdukkende brudstykker af en livshistorie og hele rækken af personportrætter et kalejdoskopisk billede af et stykke provinsdanmark.

Romanens mestergreb er den særlige fortælletone, som et sted mellem ironi, vrængen og dyb solidaritet nærmest cirkler og improviserer sig frem gennem en historie, som i grunden er præcis lige så spektakulær som et langt, utilsigtet ophold på parkeringspladsen ved tanken i en afkrog af Danmark. Men som i kraft af netop den suveræne brug af fortællerstemmen med dens artistisk styrede og helt overbevisende klang af lokal dialekt, jargon og enkelt karakteristiske, gentagne talemåder skaber en genuin overensstemmelse mellem stemmen og det sted, den taler fra.

»Den svævende tankbestyrer« er en roman, der ubesværet pendler mellem det småkomiske, det storgroteske, det skarpt sarkastiske og det lettere triste, mellem afskyen for de falske toner og det dybt solidariske. Bent Vinn Nielsen har leveret en vaskeægte udkant-blues tilegnet almindeligheden og alle de sære og skæve og helt normale mennesker, der befolker den. Det er – selv om Bent Vinn Nielsen måske ville skære spydige grimasser – en bog, man som læser kommer til at holde voldsomt meget af.

Titel: »Den svævende tankbestyrer«.

Forfatter: Bent Vinn Nielsen.

Sider: 248. Pris: 180 kr.

Forlag: Gyldendal.