Et stærkt familiebrand

Lene og Sven Grønlykkes datter, Maria, skriver kærligt, humoristisk og opklarende dobbeltportræt af sine forældre.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske er det de færreste af os, der spiser østers og hjemmelavede chokolader på Falsled Kro på Sydfyn eller kommer til at nyde godt af Michelinstjernerne på gourmetrestauranten Kong Hans’ Kælder i København. Kan dog hænde, vi blander en Løgismose-rygeost i sommersalaten og husker Jesper Klein i den meget anderledes folkekomedie »Balladen om Carl-Henning« fra 1969.

Blandt meget andet er det Grønlykkernes fortjeneste. Og gik meget af deres idérige liv ud på at gøre det mondæne og smagfulde legitimt i en bornert offentlighed, så har de i den grad placeret sig bredt og favnende ind i det danske kulturliv og den danske folkesjæl. Selv var de ildsjæle, men efter Lenes tidlige død i 1990 blev intet mere det samme, selv om Sven overlevede hende med otte år. Men rigtig meget havde det været.

Datteren Maria er som velskrivende cand.jur. kommet rigtig godt, kærligt og muntert rundt om det hele i sin bog, med finter til samtidens fjollede fødevarelovgivning, kulturkanon, EU-restriktioner og underholdningsindustri og fortsætter således uforfærdet forældrenes indædte kamp mod smålighed og dårlig smag.

Flid, stædighed og kvalitetsbevidsthed

Næppe bevidst, men af ren og skær opfindsomhed og virkelyst, grundlagde Sven familieformuen, inden det kulinariske iværksætterforetagende for alvor blev sat i gang. Og som det også muntert afvæbnende hedder i bogen, så skyldes familiens velstand de danske bonderøve! Da bøndernes røvballer frøs regederligt på traktorernes jernsæder i 1951, gav Sven sig nemlig til at producere skumgummipuder. Andre materialer kom til, og salget af Dansk Polyether-Industri i 1964 satte Grønlykkerne fri til mere lystbetonede opgaver.

De købte Asa Filmstudio, producerede og instruerede film, drev biograf, købte kro og herregård, satte seks børn i verden - hvoraf de fem driver den vidt forgrenede virksomhed videre - skrev bøger, malede, rejste, importerede vin og østers, startede oste- og chokoladeproduktion og udformede kreative menu- og vinkort, mens de som delvis selvproducerende på herregårdsmarkerne omkring Løgismose forfinede råvareproduktionen.

I delvis anekdotisk form har Maria trukket perlerne fra dette rige og tilsyneladende legende liv på snor i sit erindringsportræt. Det skinner igennem, at ufattelig flid, stor stædighed og altid kompromisløs, men uhøjtidelig kvalitetsbevidsthed var drivende kræfter. Jordnært og ukrukket lod det sig gøre at lempe forstokket danskhed ganske ukrukket, forstandigt og ligetil ind over smagsløgene til større livsnydelse og meningsfuldhed med livet.