Enhvers verden er den største

I »Cæur de lion« har amerikanske Ariana Reines sat et dysfunktionelt forhold på brudte linjer.

Ariana Reines' »Cæur de lion« rummer mange gode passager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kronstork
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det fine forlag Kronstork udgav for ikke så længe siden Mira Gonzalez’ »Jeg vil aldrig blive smuk nok til at gøre os smukke sammen«, der kredser om sex, forhold og identitet i et liv, hvor nettet er lige så virkeligt som andre mennesker.

Sådan er det også hos en anden toneangivende amerikansk poet, nemlig Ariana Reines, som Kronstork nu præsenterer i Andreas Eckhardt-Læssøes skridsikre oversættelse. Hendes bloglignende langdigt »Cæur de lion« består som »Jeg vil aldrig blive smuk nok til at gøre os smukke sammen« af korte, brudte linjer i et prunkløst, moderne skriftsnit, og her hedder jeget også det samme som digteren, altså Ariana.

Et yderligere fællestræk er forholdet til sex, der nok repræsenterer en »ægte« tilstand i et liv, hvor dén følelse savnes, men sjældent bliver andet end noget prosaisk, noget udvendigt: »Du kneppede mig/Du kom et eller andet sted på mig/Jeg havde en øm bums på overlæben/Og vi var dækkede af støv/Fra stenene i Venedig«.

Manden, der »knepper« Ariana, er forfatterspiren Jake. Han har et forhold til en anden kvinde, Emma. Det ved Ariane, for hun har hacket hans Gmail. Og i kernen handler det om kærlighed og forhold: Alt det småborgerlige shit, som alligevel er det eneste, vi moderne mennesker for alvor synes at søge, men som aldrig kan leve op til det, vi drømmer om. Blandt andet fordi vi irriterer hinanden.

Fascinerer og frustrerer

Her Ariana: »Det går mig på/At du klipper American Apparel-reklamer ud. Og hænger dem op på væggen i dit soveværelse.« Den lille irritation, der dræber. Og hvad gør Jake? Han trækker sig væk og bruger sine penge »På telefonsex og webcam-onani«.

Der er faktisk mange virkelig gode linjer og passager at finde i »Cæur de lion«, der også giver nye betydninger fra sig i de bedste linjebrud. Som her: »Her den anden nat/Da jeg ikke kunne sove/ved siden af dig«. Skiftet fra ikke at kunne sove til ikke at kunne sove ved siden af ham, dét er to forskellige situationer, og der opstår både en ømhed og en følsomhed i flere af linjebruddene.

Hvad der forekommer mere udvendigt, og dermed unødvendigt, er de lag, Ariana Reines folder om trekantshistorien. Ét af dem er det metalag, der taler om, hvad »jeg« og dig« er i forhold til poesiens »jeg« og dig«, et andet en masse fransk namedropping. Georges Bataille, Paul Celan, Alain Badious og så videre.

Bogen står også svagt i linjer som »Mit hjerte får botox; vi er/Alle sammen fucked«. Hvad der derimod virker og er ret rystende, er den perfiditet og mangel på selvindsigt, »digtets jeg« rummer. Som i disse ødelæggende linjer om Jake: »Fordi jeg tror at dine minder fra college/Og dit faderkompleks ikke rigtig er noget/At rase imod, jeg mener, seriøst,/I den verden, vi lever i«.

Siger Ariana. Der selv er så optaget af Emma. Enhvers verden er den største. Men ikke andres. Det tænker jeg undervejs i »Cæur de lion«, der fascinerer og frustrerer. De fleste gange er det vist tilsigtet.

Titel: Cæur de lion. Forfatter: Ariana Reines. Oversætter: Andreas Eckhardt Læssøe. Sider: 102. Pris: 144 kr. Forlag: Kronstork.