En vulkan af klicheer

Ny erotisk roman af Jakob Olrik er mere autoerotisk end erotisk – og en komisk anbefaling af ham selv som elsker.

Sexolog Jakob Olrik er aktuel med romanen »Natsværmer«. Romanen er fyldt med klicheer og personerne bærer præg af forfatterens egen moralske forargelse overfor sugardating. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

»Baseret på virkelige hændelser« står der på bagsiden af Jakob Olriks »Natsværmer«. En autofiktiv roman om sex, magt og kærlighed, kaldes den, og det lyder jo lovende. Men desværre drukner autofiktionen i dårligt sprog, klicheer og forfatterens autoerotiske anbefaling af sig selv.

Efter et foredrag bliver fortælleren, Jakob Olrik, opsøgt af den unge kvinde Luna, der vil fortælle ham om sit sexliv. Snart flytter hun ind, og snart står fortælleren uden for vinduet og lurer på damen. Ligger hun mon på sengen og spiller Candy Crush på sin mobil?

Nej, hun onanerer naturligvis. For hun er konstant liderlig, og når Luna støvsuger, foregår det også i top og g-streng. »Jeg kan lide at have bevægelsesfrihed«, siger hun, mens fortælleren sløret ser til og en »søjle af skoldhedt jern« slår op i ham.

Men Luna er ikke bare sex og sorte blonder. Hun har også en fortid, som Olrik giver sig til at afdække. Det viser sig, at hun har været au pair på en herregård, hvor børnepasning blev afløst af blowjobs, gruppesex og trekanter, og at den oplevelse blev indledningen til en tid som escortpige. Alt det betror hun den lalle-savlende fortæller, som slet ikke kan være i sin krop for bare liderlighed, samtidig med at han forsøger at redde hende fra hendes egen fortid.

Det sidste er naturligvis heroisk, og Jakob Olrik prøver undervejs at rejse en slags prostitutionsdebat, der dog aldrig bliver vedkommende eller kommer ud over de mest elementære moralske kvababbelser.

En skønlitterær døgnflue

Vi erfarer, at den ene højoktan-mand efter den anden har slået vejen forbi Lunas skød, alle med finansiel charme, muskler og talent for at smække hende bagi. Og som læser tænker man, at det er utroligt så lidt, der adskiller den ene sugar-daddy fra den anden. De går i det samme tøj, bor i det samme postnummer og kører i de samme biler. Desuden er de røvsyge at høre på.

Men personerne er selvfølgelig farvet af Olriks moralske forargelse, og fordi han ikke bryder sig om sugardating, er alle kunder selvsagt afstumpede og seksuelt fornedrende.

Hvis Olrik havde været interesseret i andet end at lægge billet ind hos de mest provinsielle kvindelige læsere, kunne han måske have tilført debatten om sugardating lidt farlighed i form af frihedsargumenter og nuancerede karakterer med integritet. Men de er bare alle nogle klamme mande-svin, der ikke kerer sig om kvinders udsøgte sjæl og da slet ikke føler, elsker eller knalder ligesom Olrik.

»Natsværmer« er en hæmningsløs klichévulkan og vanskelig at læse som andet end en 300 sider lang anbefaling af forfatteren selv som elsker og sexekspert. Spørgsmål som hvorfor mange unge kvinder foretrækker ældre mænd, hvorfor penge kan virke tiltrækkende, hvorfor kvinder kan knalde som mænd og sex være uden følelser bliver aldrig for alvor udforsket.

Endelig postulerer bogen, at Luna har haft sex med et medlem af kongehuset, og at vedkommende skulle have betalt 50.000 kr. for det. Her springer kæden endegyldigt af for mig, for enhver ved, at kongehuset ikke betaler for en skid selv.

»Natsværmer« er en skønlitterær døgnflue.

Titel: Natsværmer. Forfatter: Jakob Olrik. Sider: 304. Pris: 200 kr. Forlag: Politikens Forlag.