Selv i dag er der næppe den jukebox på et brunt værtshus, der ikke har mindst ét John Mogensen-nummer på repertoiret.
Desværre er mange af de skarpe hjørner langsomt ved at forsvinde til fordel for zeitgeist-etablissementer fyldt med juice, grød, kaffe og masser af ulidelig loungemusik, så hvordan skal nye generationer lære at synge med på klassikere som »Så længe jeg lever«, »Nina kære Nina« og »To Mennesker på en Strand«?
Når de nu allerede går rundt på Vesterbro iklædt små John Mogensen-uniformer med fuldskæg, seler og bøllehat kunne de passende tage næste skridt og læse den nye biografi »Så Længe Jeg Lever«, skrevet af forfatteren og journalisten Henrik Vesterberg, der har brugt Frank Toft-Jensens biografi »John Mogensen – Livet er kort« fra 2005 som forlæg til en medrivende skildring af en folkelig musikers liv fyldt med både op- og nedture.
Vesterberg har haft den ambition at skrive en bog, der appellerer til dem, der blev født, da John Mogensen døde tilbage i 1977, men bogen kan nu også sagtens læses af ældre generationer, der er vokset op med Dansktoppen, Giro 413 og musik på vinyl.
Sproget og historien flyder let og ubesværet og krydres med både fantastiske fotos og små afsnit, hvor forfatteren bryder ud af biografiens stramme faktuelle prægnans og tager sig friheden til små subjektive udlægninger af betydningsfulde epoker i John Mogensens liv. Det fungerer godt og skaber drama og dynamik i historien om de mange indre og ydre konflikter som Mogensen måtte gennemleve i sit liv.
Og dette er samtidig det mest interessante ved bogen. Skildringen af Mogensens komplicerede og følsomme gemyt, arbejderopvæksten, succesen med Four Jacks, nedturen med alkohol og en miserabel privatøkonomi og så endelig 70ernes genoprejsning som populær dansktop-artist. En skæbnefortælling, der samtidig indeholder et tidsbillede fyldt med mørke paneler, reparationsbajere og livrem og seler.
Samfundskritisk
For selv om ingen på nogen måde kan anfægte folkeligheden og gennemslagskraften i Mogensens sangskat, så kan man sagtens komme på et par danske navne fra samme periode, der kunstnerisk havde lidt mere at byde på. Vist indeholdt nogle af hans sange en vis samfundskritik, som eksempelvis »Der er noget galt i Danmark«, og reflektion, som »Livet er kort«, men musikalsk er hans meritter mere Papa Bue end Miles Davis. John Mogensen var mere fadølsjazz end Count Basie, som var et af hans forbilleder, så når Vesterberg i sit forord sammenligner danskernes kærlighed til Mogensen med den, som den amerikanerne havde til Elvis ved dennes død, så virker det en smule ude af proportioner med virkeligheden.
Heldigvis indeholder denne biografi så på den anden side langt mere end en simpel ikonisering, så man tilgiver forfatterens spontane hyldest, hvis det er det, der skal til for at få nye generationer til at genopdage et interessant historisk hjørne i vores fælles fortid. John Mogensen satte med mange af sine sange ord på livet i arbejderklassen, inden den blev middelklasse, og det er bestemt et lyt og en eftertanke værd, inden hipster-tilværelsen genoptages, og man rykker ud af sit forældrekøb af en lejlighed til det næste Distortion-arrangement.
Titel: »Så Længe Jeg Lever - en biografi om John Mogensen«.
Forfatter: Henrik Vesterberg i samarbejde med Frank Toft-Nielsen
Sider: 336
Pris: 300
Forlag: People’s Press.
