En tynd historie

TV 2-journalisten Kaare R. Skou skriver om lovgivning i dansk historie. Det skulle han ikke have gjort.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TV 2s politiske analytiker og Christiansborg-ekspert Kaare R. Skou har på Ole Sohns forlag udgivet en bog, der vejer 1,5 kg. Hvis man imidlertid havde formindsket skriften fra magnaprint til normal skrifttype og havde halveret vægten på det karton, som bogen nu er trykt på, så havde den vejet godt 0,5 kg og var svundet ind fra at have en størrelse som en brosten til at blive en slank lommebog.

Indholdet kan slet ikke bære bogens overstørrelse. Forfatteren har udvalgt 65 beretninger om landets vigtigste lovgivning fra 1848 til 2012, som han skriver løst og fast om. Bogen er rettet til de studerende, der vil have inspiration til at skrive om Danmark i historisk perspektiv.

Men emnerne er planløst udvalgt, teksten er ujævn, og bogen mangler kildeoplysninger, litteraturlister og et debatskabende indhold, hvor modstridende holdninger holdes op over for hinanden. Nu er det bare Kaare R. Skous lommetanker, der fylder bogen ud.

Hvis der er en rød tråd i bogen, må det være en politisk korrekt af slagsen, formet af for lang tids traven rundt i SFs og de Radikales mødelokaler. Kaare R. Skous viden om påskekrisen i 1948 synes minimal, og han afskriver det hele som en storm i et glas vand og mener åbenbart, at der ingen kommunistisk fare var overhovedet.

Han fortæller forarget om kommunistloven fra 1941 uden at nævne et ord om baggrunden, nemlig at kommunister og nazister var allierede fra 1939 til 1941. Kommunistlederen Aksel Larsen synes i øvrigt at være lidt af en helt for ham, for han får ikke ét kritisk ord med på vejen. I modsætning til fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som forfatteren har set sig gal på.

I flere kapitler raser Kaare R. Skou mod Anders Fogh Rasmussen og hans venskab med præsident George Bush og hans håndtering af Muhammed-krisen. Skous hovedtese om Muhammed-tegningerne fra 2005 synes at være, at balladen skyldes Anders Fogh Rasmussens afvisende holdning over for muslimer og danskernes fremmedfjendtlige holdninger generelt. Hvis de studerende kunne ønske sig andre syn på den sag, så får de det ikke i det foreliggende værk.

Som håndbog til studerende er den stort set ubrugelig.