En svulmende romanflod

Maorierne tror på kehuaer, ånder, som vil genne de omflakkende afdøde hjem til slægtens og stammens spirituelle bolig. Kehuaerne er usynlige, men man kan høre, når de rasler med deres vinger.

Bogcover. Fold sammen
Læs mere

Den gamle Beverley, som er født på New Zealand, er omgivet af dem, selv om hun nu sidder i London, omgivet af børn og børnebørn, som lever et frigjort, moderne liv. Kehuaerne har fulgt hende gennem en dramatisk barndom, et langt liv og mange ægteskaber.

Den 80-årige Fay Weldon, som kalder sig »jeres forfatter« i de private kapitler, som veksler med Beverleys historie, hører også lyde, når hun skriver i sin kælder om denne kvinde, som ligner hende selv på mange måder. I fantasien kan hun følge med i husets tidligere liv og se herskabet og tjenestefolkene, mens hun skriver på romanen, som hun hurtigt kan se vil blive »en flod, der flyder over sine bredder«.

Det gør den også på den fandenivoldske Fay Weldon-måde, som man kender fra alle hendes bøger, lidt trættende i al sin hyperenergi, men flot og humoristisk skrevet.