En slægt vokser og forfalder

»Sønner« er et fremragende civilisationskritisk epos. Hvis man kun skal læse én bog i sommerferien, så er det den, man skal tage med.

»Sønner« af Philipp Meyer. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

USA er grundlagt på en flod af blod. Men sjældent er landets tilblivelse blevet beskrevet så medrivende, så vidunderligt, så voldsomt, så hjerteløst og samtidig så følsomt som i Philipp Meyers »Sønner«. Med afsæt i en stor slægt, familien McCullough, føres vi fra 1800-tallets vilde og lovløse nybyggerland til nutidens olierige Texas.

Familiens hovedskikkelse er Eli McCullough, der er født i 1836, samme år som Texas fik sin selvstændighed. Som otte-årig bliver han taget til fange af en flok bestialske comanche-indianere efter at have overværet, hvordan hans mor og søster bliver voldtaget og dræbt. Philipp Meyer beskriver hans opvækst blandt indianerne og hans dannelse som comanche-kriger sideløbende med indianernes overlevelseskamp i et land, der snart ikke længere er deres.

Ikke ét eneste øjeblik forfalder Meyer til en anakronistisk, politisk-korrekt fremstilling af indianerne som det oprindelige, fredselskende folk. Før dem var der også folk, som forsøgte at dyrke jorden, nedlægge dyrene og opbygge en kultur, som senere blev ødelagt af andre.

Det er romanens grundtanke, at et folk eller en slægts overlevelse er betinget af de andres død, og »Sønner« skildrer, hvordan forskellige indianerstammer bekæmpede hinanden, hvordan de kæmpede mod nybyggerne, og hvordan mexicanerne bekæmpede de spanske imperiebyggere, mens det, vi i dag kender som USA, rejste sig af blod og vold. »Sønner« ekkoer den tyske kulturhistoriker Oswald Spenglers kulturpessimistiske forudsigelser om kulturernes, også den vestliges, storhed, forfald og bortgang.

Mest central er naturligvis historien om McCullough-slægtens storhed og fald. Mange år efter sin tilfangetagelse vender Eli tilbage til de hvides civilisation. Han stifter familie og indtræder i de frygtede Texas Rangers, hvor han kæmper for føderationen under den amerikanske borgerkrig, og gennem ran og rov skaffer han sig gård, kvæg og stor rigdom, da olien vælter op af jorden.

Han bliver kaldt Obersten og kaster en lang skygge ind over fortællingen og de næste familieled. Hans del af fortællingen overskygger også de andre.

Skildringerne i »Sønner« er set fra tre perspektiver: Elis, hans lidt skvattede søns og tipoldebarnet Jeannies. Sidstnævnte leverer også romanens mest interessante kvindebillede og rummer historien om kvindernes frigørelse. 

Halvt inde i det 20. århundrede er kvinder stadig fødemaskiner og det pæne vedhæng til mænd, men Jeannie har ikke kun noget mellem benene, men også mellem ørerne, og hun minder om sin tipoldefar. Hun konsoliderer familiens olieformue - for så at se den vanrøgtet af slapheden i næste familieled.

Ikke én eneste af de 544 sider virker overflødig i dette fremragende og civilisationskritiske amerikanske epos. »Sønner« er skrevet med intens realisme og stoflig intensitet og er indiskutabelt bogen, man skal unde sig selv at læse denne sommer.

Titel: Sønner Forfatter: Philipp Meyer Suverænt oversat af: Jakob Levinsen Sider: 544 Pris: 299,95 kr. Forlag: Gyldendal