Sonja Vesterholt blev født i Sovjetunionen og har i erindringsbogen »Hunden er rask« (2011) fortalt om sin barske opvækst. Hun forelskede sig i en dansker, der var på besøg i Sovjetunionen, og efter mange vanskeligheder, hvor KGB forsøgte at hverve hende som spion, lykkedes det hende i 1970 at komme til Danmark.
»Kærlighedslandet«, fortæller om hendes oplevelser som russer i Danmark i de næste par årtier. Det var ikke let, for hendes danske ægtefælle, Ole Vesterholt, studerede, havde ingen penge, og desuden var han kvartalsdranker. Men de elskede hinanden, og selv om den russiske mistænksomhed over for alt og alle stadig hang ved, blev Sonja en del af den danske generation, hvor ægteskabelige sidespring, sex, skattesnyd og antiautoritære holdninger var accepteret.
Sonjas baggrund var tragisk. Hovedparten af hendes jødiske familie var død under belejringen af Leningrad, og efter krigen blev ethvert spor af jødisk identitet skjult, fordi Stalin og hans efterfølgere chikanerede jøder. Sonjas mor levede et fattigt og skrøbeligt liv i Sovjetunionen, og Sonja fastholdt forbindelsen under Den Kolde Krig, selv om det ikke var let.
Sonja blev ansat først som bryggeriarbejderske på Carlsberg og senere som deltidslærer på Københavns Universitet. Bogen fortæller ikke meget om de politiske forhold i 1970erne, men hun fortæller levende om de kolossale forskelle på luksuslivet i Danmark og den elendighed, der prægede livet i Sovjetunionen. Der var på universitet ingen diskussioner om Sovjetunionen, for som Sonja Vesterholt skriver: »Man skulle ikke udfordre folk på deres meninger. Der gik lang tid, før jeg begyndte at fatte, at jeg ikke var sat på Slavisk Institut for at fortælle sandheden om verdens største land.«
På trods af vanskeligheder med at vænne sig til dansk mentalitet blev Sonja stille og roligt dansk. Hun og Ole flyttede i kollektiv og senere til Indre By, hvor de begge deltog i 1970ernes frie liv. Hun kunne dog ikke slippe sin bagrund og den paranoia, der var en del af enhver sovjetborgers DNA.
Den blev styrket, da hun blev opsøgt af en CIA-mand, der tilsyneladende vidste alt om hendes fortid, og at hun havde afvist at være spion for KGB. Nu afviste hun også at blive hvervet til CIA. Som dokumentation af disse forhold gengiver Sonja Vesterholt i bogen afklassificerede CIA-dokumenter om hendes tid i Sovjtunionen. Sonja konkluderer, at hendes egen lille sag kun var toppen af isbjerget, og at efterretningstjenester under Den Kolde Krig vidste langt mere, end vi erkendte i Danmark.
Bogen slutter tragisk med Sonjas mors død som blot 61-årig og Oles død i 1985.
Sonja Vesterholts fortælling om Danmark i 1970erne fortalt af en russer er chamerende og velfortalt. Til tider bliver den lige lovlig privat, og denne anmelder havde hellere set, at hun havde foldet det politiske og kulturelle sammenstød bredere ud. Men det venter måske i næste bind om tiden i 1980erne og 1990erne?
Titel: Kærlighedslandet. Fortællinger fra mit liv i Danmark. Forfatter: Sonja Vesterholt i samarbejde med Britta Sørensen. Sider: 223. Pris: 250 kr. Forlag: Gyldendal.
