En roman, der sætter tålmodigheden på prøve

Eiríkur Örn Norddals »Ondskab« er ikke en nem roman, men den åbner sig som en tragisk fortælling om nazismens forbrydelser og om tre unge islændinge, der har svært ved at finde ud af livet

»Ondskab« af  Eiríkur Örn Norddal. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en roman, der sætter ens tålmodighed på prøve. Det er besværligt at komme ind i den. Tilmed rummer den nogle modbydelige scener. Alligevel er »Ondskab« af den islandske forfatter Eiríkur Örn Norddal vanskelig at slippe. Når man altså først er kommet i gang. Det er som antydet ikke så let.

I »Ondskab« blander flere forskellige for-tællinger sig og afspejler indirekte hinanden. Hvis man kan tale om en hovedhistorie, er den om forbandet ungdom.

Det er også svært: Den unge kvinde Agnes har en kæreste. Ikke verdens ottende vidunder, men de findes sikkert værre. Omar er en skikkelse, der ikke er ukendt. God uddannelse, uambitiøs. Men trods en forbandet barndom så nogenlunde tilfreds med tilværelsen. Især da da han møder Agnes. På trods af at hun nu heller ikke er noget vidunder.

Agnes er gået i stå i sit speciale om højreekstremisme i Europa - og så forekommer det noget overraskende nærliggende at indlede et forhold til den intellektuelle nynazist Arnor. Så man kan måske nok sige, at der er lagt op til et trekantsdrama af de mere usædvanlige.

I fortællingen om de vanskeligheder, de tre påfører hinanden, blander andre historier sig. For eksempel virker det, som om forfatteren har strøet en længere kronik ind i fortællingen. Den handler netop om indvandrerfjendtlige/indvandrerkritiske partiers fremgang i Europa og om det begrædelige i samfundsorganiseringen i det hele taget. Lærte vi virkelig intet af nazismen?

Her er det, man sidder og tænker: Fortæl dog den historie. Kom nu. Hvorfor alle disse omsvøb. Hvad er det med de tre romanpersoner, der roder rundt i livet.

Gribende beskrivelser

Det er her, det kan gå op for en, at romanen er en kunstinstallation. Altså et tableauagtigt kunstværk af den slags, hvor den samlede fortælling er totalt fragmenteret og kun kan stykkes sammen ved at se på forskellige billedskærme, læse tekster og høre brudstykker læst op. »Ondskab« er modstykket til tableauet i billedkunsten. En gigantisk og labyrintisk collage af ord og sætninger spredt ud over siderne. Opgaven er at samle dem til en meningsfuld fortælling.

Forlaget bag udgivelsen bærer det poetiske navn Ordenes By - og det er måske, hvad Eiríkur Örn Norddals roman er. En by af ord, der i en kaotisk infrastruktur fletter sig ind i hinanden som fortællinger.

Udgangspunktet er måske nok Island, men på grandios vis hæver »Ondskab« sig til at blive en fortælling om Europas blodige fortid. Omar begiver sig på et tidspunkt ud på en af de rejser, romanfigurer undertiden foretager i håb om, at dét i sig selv vil bringe afklaring. Med en seksuel attribut tilhørende Arnor rejser han til kontinentet for at blive konfronteret med Holocaust.

Samtidig tager forfatteren læseren med tilbage i historien og til Litauen og til de frygtelige handlinger, nazisterne og de lokale nationalister begik over for jødiske medborgere.

Beskrivelsen af de menneskers tid og liv hører til bogens mest gribende passager. Der er blot det ved det, at det ender galt. Så galt som det nu kan gå for nogle mennesker, andre har besluttet sig for at udrydde.

Som romanen skrider frem, blander andre stemmer sig i installationen. Det er, som om forfatteren skal gøre det besværligt for læseren. Men når man når slutningen af den mere end 600 sider lange roman, har man fået en fortælling, som det er vanskeligt at glemme.

Titel: Ondskab. Forfatter: Eiríkur Örn Norddal. Sider: 624. Pris: 330 kr. Forlag: Ordenes By.