En nydansker bliver til

Debutanten Jonas Suchanek skildrer prunkløst flytningebarnets afmagt og rodløshed.

Billedtekst Fold sammen
Læs mere

Den voksende strøm af nydanske litterære stemmer er både vigtig og beundringsværdig, for det kan på ingen måde være en let opgave at få sat ord på de kulturelle sammenstød, som uvilkårligt følger i globaliseringens og multikulturalismens kølvand. Man kan så let blive skyts i en politisk kamp, som kommer til at skygge for de eksistentielle og kulturelle temaer, der oftest er det egentlige anliggende.

Måske er det en frygt som denne, der har ansporet dagens debutant, den tjekkisk-danske Jonas Suchanek, til at fortælle sin roman i en prunkløs, deskriptiv fortælletone. Han vil, må man antage, fortælle tingene, som de er, eller rettere, som de er blevet oplevet af hans ikke-navngivne hovedperson og fortæller, uden malende beskrivelser af trængslerne.

For trængsler har der ellers været nok af. I romanen skildres først de tidlige barndomsår i Tjekkoslovakiet. Fortællerens mor flirter med den modkulturelle undergrund i den kommunistiske stat – hun kærester med kunstnertyper og lytter til vestlig musik, men uden at være egentlig systemkritiker. Hun flyder med modstrømmen, så at sige, og følger trop, når hendes skiftende kærester langer lussinger ud til hendes to sønner. Drengene forsøger at navigere i en verden af socialistisk indoktrinering og permanent mistænksomhed, mens de tager imod slagene.

En dag flygter moderen med kæreste og drenge til Danmark. De tilbringer tid i Sandholmlejren, så i en landsby i Nordjylland og endelig i Aalborg, inden familien bryder endeligt sammen. Fortællerens storebror bliver anbragt på kostskole og bryder kontakten, kæresterne skiftes ud i en lind strøm hos moderen, og fortælleren selv sumper rundt i en stadigt tiltagende variation af stoffer og småkriminelle handlinger.

Han forsøger at acceptere, at kammeraternes forældre generelt gerne ser »de fremmede« ude af landet, men dog lader ham spise med. Han splittes mellem de to kulturer, han dannes af – den tjekkiske, som hans mor vil lægge bag dem, og den danske, som egentlig ikke vil optage hende og hendes familie. Isolation, rodløshed og apatisk håbløshed bliver grundelementerne i både hans og moderens identitetsdannelse.

Man fornemmer klart, at Suchanek tager af hovedstolen til denne roman, og det synes oplagt at trække paralleller til Kim Leines første roman, »Kalak«, i kraft af såvel den udviskede grænse mellem virkelighed og fiktion som den foruroligende fortællemæssige distancerede nærhed til begivenhederne og den skarptskårne stil.

Stilistisk er romanen skrevet som en slags nutidsfortalt tilbageblik på en barndom, som aldrig fandt et ordentligt spor. Den mimer det levede liv ved at undlade at forlene begivenhederne med et overfladisk plot, men er i stedet skrevet i tillid til, at den knappe prosa, de skarpe kulturiagttagelser og den triste historie i sig selv kan holde læseren fangen henover de 175 sider, den varer. Og det kan det også sagtens. Suchanek har forfatterskolebaggrund, og håndværket fejler ikke noget.

Lad os håbe, at Suchanek ikke har investeret det hele i denne roman. Vi ser frem til mere.

Forfatter: Jonas Suchanek Titel: Do danska Sider: 176 Pris: 249,95 kr. Forlag: Gyldendal