En Karma Cowboy rider igen

Ny bog om Dan Turèll og hans samtid er lødigt og konsekvent gennemført, selv om forfatteren af og til strejfer lidt for langt væk fra sin hovedperson.

Henrik Palle har mobiliseret en pæn portion frygtløshed, for overhovedet at kunne gå om bord i opgaven, for den er stor. Dan Turèll nåede at producere næsten 100 bøger. Arkivfoto: Claus Poulsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sit forord til »DT – En krønike om Dan Turèll og hans tid« bruger kulturskribent på Politiken Henrik Palle en del linjer på at forklare, hvad hans bog ikke er. Den er ikke en biografi. Ikke en litterær monografi. Heller ikke en videnskabelig undersøgelse af teksterne og da slet ikke et forsøg på at finde ind til sandheden om Dan Turèll som menneske. Man bliver en smule betænkelig ved alle de forbehold, men det er kun indtil man kommer godt i gang med det, som forfatteren kalder en krønike.

En krønike er i mine øjne en lidt paraplyagtig betegnelse og dermed et farligt luftigt begreb, men Palle følger det heldigvis systematisk til dørs, når først han har udstukket kursen. Vi får meget at vide om Dan Turèll og hans bøger og de steder, hvor privatlivet ændrer sig, eller han markerer sig offentligt på en ny måde. Hvert højdepunkt er så i grove træk pakket ind af lige så meget tekst om, hvad der foregår i samfundet omkring forfatteren. Fra slutningen af 1940erne til begyndelsen af 1990erne. Med mest fylde midt i karrieren.

Palle har mobiliseret en pæn portion frygtløshed for overhovedet at kunne gå om bord i opgaven, for den er stor. For det første kan jeg godt lide, at han ud af Turèlls produktion på næsten 100 bøger både beskriver de mere obskure og de mere kendte som for eksempel »Karma Cowboy« og »Vangede Billede« med nogenlunde lige vægt. Det gør, at bogen på den ene side kan bruges som introduktion til en ny generation af litterært nysgerrige, og på den anden side, at de unge eventyrere får en bonus med i form af samfundshistorien omkring den produktive forfatter. For nogle af os lidt ældre interesserede vil en del af stoffet så være repetition, og det er helt i orden, når det er formidlet med gejst og kærlighed til sit emne – ikke at forveksle med kritikløs beundring.

Omvendt er det klart, at når der er så mange afstikkere fra hovedemnet, så er de ikke alle lige godt limet fast til hovedpersonen. Enkelte Turèll-fans vil simpelthen komme til at savne forfatteren i visse passager. Det er hele tiden spændende at få sat Dan Turèll i perspektiv i forhold til forfatterkollegerne og deres værker fra samme periode, mens det er mere ligegyldigt, når der bruges plads på, hvorfor Vangede nu lige hed Vangede eller på den historiske baggrund for almennyttige boliger. Ligesom man kan være uenig i nogle af betragtningerne – som den om, hvordan Shu-bi-dua har efterladt sig en større sproglig arv end Gasolin’. Say what?

Mangel på billeder

Hvad formidlingen angår, så har Palle sit helt eget sprog, med ord som »regrederet«, »veldædig« og »beflittede«, hvoraf sidstnævnte bruges meget ofte. At gå i dialog med forfatteren på samme lidt »altmodische« faconer muligvis »lødigt«, men også sine steder »egensindigt« på grænsen til det lukkede. Billedsiden af bogen er i øvrigt modsat tekstens tyngde temmelig mangelfuld. Vi får kun omkring 25 fotos i sort og hvid, hvoraf mange er ligegyldige billeder af demonstrationer og Turèlls musikalske helte. Når man tager i betragtning, at hovedpersonen var så farverig, så produktiv og tilmed provokerende for sin samtid, forsømmes den del af fortællingen groft.

Fra min indre afdeling for flueknepperi og større fejl kan det oplyses, at tegneserieheltene fra Seriemagasinet hedder Steve Roper og Mike Nomad og ikke Steve Rooper og Mika Nomad. Et sted påstås det endvidere, at den danske film »De røde enge« fra 1946 vandt Den gyldne palme ved filmfestivalen i Cannes. Nej. Den gyldne palme blev først indført som begreb i 1955. Men overvejende pyt med det. Vi får selvfølgelig rettelserne til den slags fejl i andet oplag, som jeg tipper snart er på vej.

Hvem: Henrik Palle. Hvad: DT - En krønike om Dan Turèll og hans tid. Sider: 336, Pris: 299,95 kr. Forlag: Gyldendal.

Henrik Palle taler om sin bog på BogForum søndag kl. 10.45.