En finne på afveje

Kari Hotakainen har skrevet en munter og skarp roman om kapitalismens altoverskyggende betydning i dagens samfund.

Kari Hotakainen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jukka Hopeaniemi er ejer og leder af en stor virksomhed kaldet Koncernen. Han har overtaget den efter sin far, men flirtede som ung med socialismen. En dag gik det dog op for ham, at det system ikke holdt, hvad det lovede, så i stedet blev han fuldblodskapitalist. Med stærk tro på individet og på, at det skal gives de bedst mulige betingelser for at udfolde sig. Der er nemlig, mener Jukka, forskel på folk. Nogle stræber og yder mere end andre. Derfor skal de også belønnes.

Den slags har Jukka skrevet om i aviser og tidsskrifter. Ellers har han, der optræder i den finske forfatter Kari Hotakainens nye roman, »Guds ord«, levet en tilbagetrukket tilværelse, som én af dem, der trækker i trådene og træffer beslutningerne. Men journalisten Leena Kontiolahti fra et af den slags overfladiske morgen-tv-programmer, den danske sendeflade også oversvømmes af, har henvendt sig for at få Jukka i studiet. Han afviser, men ender alligevel med at acceptere efter hendes gentagne henvendelser. Hvorfor? Måske fordi hun (i hvert fald på overfladen) interesserer sig for hans menneskelige side. Eller også fordi han måske alligevel håber at kunne trække igennem med sit budskab. Under alle omstændigheder er det en farlig vej at begive sig ind på. Især fordi der går rygter om store ændringer i koncernens organisation.

Inden tv-programmet trækker Jukka sig tilbage i sommerhuset i Lapland for at tænke det igennem, men da en vulkan (islandske Eyjafjallajökull i 2010) har sat al flytrafik i stå, kan han ikke kom hjem. Derfor kontakter han sin fars gamle chauffør Armas Kallio og beder ham afhente sig i koncernens Jaguar og bringe ham til tv-stationen. Det er denne køretur, der er rammen for »Guds ord«.

Undervejs lytter de to til Lucinda Williams og Bob Dylan og til nogle båndoptagelser til dem begge, som Jukkas far lavede inden sin død. Og den slags - både Dylan, den gamles ord og de lange øde stræk, der skal tilbagelægges - sætter jo tankerne i gang. Vi bringes dybt ind i kapitalismens mekanismer, i socialismens og velfærdsstatens præmisser og problemer og i populærkulturen. Det hele er fortalt med skiftende synsvinkler, men med hovedvægten lagt hos Jukka og Armas, som har sit helt eget motiv for at påtage sig køreturen og tage en hamper pris for den.

Kari Hotakainen har et skarpt blik for de kræfter, der driver vores verden, for dens overfladiskhed, dens ansvarsløshed og dens evindelige jagt på profit. Som det beskrives et sted, så betragtes markedsøkonomien gerne som et levende væsen, der kan stresses og agere som et levende væsen. Der gives egenskaber, der er metafysiske, og Hotakainen italesætter da også både Jukka (og dennes far) som »Herren«.

»Guds ord« er klartskuende kulturanalyse formuleret gennem portrætterne af et par markante karakter. Sjovt på den gode, tankevækkende måde.

Forfatter: Kari Hotakainen

Titel: »Guds ord«

Oversætter: Birgita Bonde Hansen

Længde: 314 sider

Pris: 299,95 kr.

Forlag: Gyldendal