En alt for privat Ida Jessen

Alle kærlighedsforhold er forskellige. Det er kærlighedssorger også, men hvori den sorg, Ida Jessen beskriver i sin nye bog, er forskellig fra alle andre, får man desværre aldrig at vide.

Bogomslag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Ramt af ingenting - en glemmebog« er et litterært nybrud i Ida Jessens forfatterskab. Mere end en roman er det et essay i jeg-form om tiden efter et kærlighedsforhold mellem to voksne mennesker, der uden omkostninger for andre end dem selv kan gå fra hinanden.

I et nyt hus med nye naboer og katten som eneste husven veksler lettelse med sorg. I takt med at haven graves op og nye stauder sættes ud, finder jeg-fortælleren langsomt balancen godt hjulpet af hverdagens små gentagelser. Undervejs løftes nødtvunget sløret for, hvad det er for en mand, der sørges over. Som om det ikke er vigtigt. Eller som om det ikke kommer læseren ved. Som om Jessen trækker en grænse og i pagt med enhver parterapeuts første bud forsøger at holde sig hjemme hos sig selv og ikke angribe den anden. Det kommer hun så alligevel til, hvorved læseren ender som en nyfigen nøglehulskigger, der forsøger at få så meget som muligt med.

Jessen har tydeligvis sat sig for at beskrive det tomrum, som et kærlighedsforhold efterlader, når bruddet er en realitet og stilheden vokser, fordi man lige for nylig havde så meget at sige: »Hvorfor ville du ikke begære mig? Jeg råber mod dig. Du er et hvidt menneske. En hvid væg. En hvid side på blå baggrund i min røde computer«.

Et ubesvaret spørgsmål bogen igennem

Men hvorfor jeg-personen, der vist har været meget forelsket og i årevis har elsket denne mand, nu pludselig frygter ham og afskærer ham al kontakt ved at gemme sig bag ny adresse, nyt telefonnummer og mail-blokering, blafrer som et ubesvaret spørgsmål bogen igennem. Lidt rastløs blev jeg af i stedet at skulle høre om gamle syltekrukker med hans skrift, stier i skoven, hvor man har cyklet før, for slet ikke at tale om katten der forstår mere, end man skulle tro. Som der står på en side helt for sig selv:

»Hvorfor skal jeg fortælle om dig? Ikke af nogen grund, jeg kender til. Mens jeg sidder her i aften, og Mitte sover i vindueskarmen med bagpoterne hængende ud over kanten og min lille etruskermand væltet om ved siden af, er det, som om en sten bliver poleret blankere og blankere«.

Suzanne Brøgger har i sine senere bøger på samme måde eksperimenteret med eksistensbetragtninger kodet med mosebryg, fløjlsgræs og ribsbuske, men det er altid, fordi hun har nogle filosofiske eller historiske betragtninger, der trilles mod læseren.

Her er jeg i tvivl om, hvad Jessen vil fortælle, og om hun overhovedet har lyst til at fortælle. Det er så modsat hendes romaner, hvor alt kan siges - og bliver det. Den nye bog holder mig udenfor, som en veninde der ikke regnes nær nok til at få det hele at vide.

Ida Jessen skal nok forberede sig på, at der vil være en del læsere m/k, der føler, at hun har smidt veninderingen væk. Forhåbentlig kun for en stund. »Ramt af ingenting« er som alle Jessens bøger en sproglig nydelse, så mange trofaste veninder vil såmænd hænge på og ydmygt håbe, at vi næste gang bliver fundet værdige til større fortrolighed.