Tyrkiske arkæloger har tydet en lertavle fra det assyriske rige. Tavlen er omkring 4.000 år gammel skrevet i kileskrift og giver tilladelse til, at en slave kan gøres gravid og føde et barn i tilfælde af slaveejerens ufrugtbarhed. Det er den første historiske reference til et surrogatmoderskab bortset fra Det gamle Testamentes historie om Hagar, skriver netavisen Times of Israel.
I Det gamle Testamente er Hagar en ægyptisk slave, hvis ejer var Sarah, der var Abrahams hustru. Sarah kunne i lang tid ikke få børn og forsøgte at løse problemet ved at lade Abraham gøre Hagar til sin 2. hustru. Hagar blev da også gravid, men det medførte jalousi mellem de to kvinder. Sarah behandlede Hagar dårligt, og Hagar flygtede derfor, men en engel viste sig for Hagar og fik hende til at vende tilbage og føde sit barn, der blev kaldt Ishmael. Senere fødte Sarah selv Isak, og det spændte forhold mellem de to kvinder fortsatte.
På tavlen, der nu er tydet, påbydes det, at slaven, der gøres gravid og skal føde et barn, skal have sin frihed efter fødslen af en søn. Tavlen er fundet i Kültepe-distriktet i Tyrkiet i 1925 sammen med en række andre tavler, men er først nu blevet tydet. Tavlen er en ægteskabskontrakt, der altså tager højde for evt. barnløshed. Den surrogatmor, der nævnes i tavlen, skulle ifølge arkæologerne være en slave eller prostitueret, der var i templets tjeneste.
Beskrivelsen af lertavlen og tydningen fremgår i det seneste nummer af tidsskriftet The Journal of Gynecological Endocrinology. Ifølge forfatterne blev ufrugtbarhed defineret som fem års ægteskab uden graviditet.
Kültepe-distriktet var fra tiden 2.100 før Kristus til 1.800 før Kristus en af det assyriske riges velhavende handelsprovinser. Tavlens skrift er da også skrevet på assyrisk og er underskrevet af fire vidner. Ifølge tavlen måtte ægtemanden, i modsætning til Abraham, ikke gøre sexslaven til sin hustru. Assyrierne var monogame, og i tilfælde af skilsmisse skulle ægtemanden betale en større sum for at forlade ægteskabet. Med de meget klare regler i den assyriske lertavle har man undgået de stridigheder, der udviklede sig mellem Sarah og Hagar.
I Danmark er et surrogatmoderskab ikke forbudt, men der må ikke være penge forbundet med arrangementet. Det er ikke lovligt for en sundhedsperson i Danmark at hjælpe en surrogatmor med at blive gravid. Loven siger også, at der ikke må etableres en kunstig befrugtning, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Det er altså ikke muligt at få hjælp til at blive gravid, hvis både æg og sæd er »fremmede« i forhold til kvinden.
