Unge kvinder, der knækker nakken under perfektionismens tunge åg, er omdrejningspunktet i Elsebeth Egholms nye vedkommende og velkomponerede krimi, »Kød og blod«. Den er med den uforfærdede Aarhus-journalist Dicte Svendsen, der selv er ramt lidt af jeg-skal-være-bedst-til-det-hele-syndromet, og bogen rammer dermed lige ned i et aktuelt emne om overambitiøse, stressramte 12-tals piger. Med et kriminalistisk twist får Egholm gjort en kedelig hverdagskendsgerning til et spændende plot.
Først bliver én, senere flere tilsyneladende velfungerende, i al fald kønne og kloge universitetsstuderende voldtaget og myrdet, og efterhånden som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at de alle havde problemer med at udfylde den rolle, de var krøbet ind i. Gerningsmanden er, som en anden ulv, gået efter de svage i flokken og har med dyrisk voldsomhed flænset struben på sine ofre.
At en ulv er på spil, er der flere indikationer på. Ikke blot kopierer drabsmanden det firbenede dyr, der er også tegn på, at en rigtig én af slagsen huserer på Djursland. I første omgang får Dicte Svendsens søn Peter Boutrups hund skyld for at have dræbt et af nabogårdens får, men alt tyder på, at et rovdyr står bag massakren – og at nogen udnytter dette og forsøger at lægge fælder for Boutrup.
Mens han kæmper sine kampe mod politi, naboer og en ukendt hundekidnapper, forsøger Dicte at få styr på sig selv som følge af de traumer, hun har pådraget sig efter en voldtægt nogle måneder forinden. Hun har kvittet sit job på avisen for at blive freelancer på et kontor i Mejlgade, og nu er hun i gang med at skrive en bog om voldsofre og gerningsmænd.
Men så sker det første mord lige ved siden af kontoret, og den nysgerrige og stædige Dicte kan ikke lade være med at blande sig. Det er tydeligt for enhver, at hun er ude af trit med sig selv, hun er udmagret, ustabil og ufokuseret, og kæresten, Bo, den højgravide datter og veninderne forsøger forgæves at få hende på andre tanker.
Men det slumrende efterforskningsdyr i hende vækkes, mysteriet drager – måske også som en form for kompensations-psykologisk heling af egne sår. Samtidig viser det sig, at nogle af de ofre, hun interviewer til sin bog, har forbindelse til en gammel sag om en serievoldtægtsmand, som nogen tilsyneladende forsøger at kopiere.
»Kød og blod« er langt hen ad vejen, faktisk næsten hele vejen, en gedigen og gennemarbejdet krimi. Egholm er god til at samle sit stof, skabe et plot og skrive, så man kan mærke hendes komfortable lethed ved sproget. Endnu engang leverer hun den vare, som hendes store læserskare forventer af hende. Når man – nogle læsere, men ikke alle, nej, nej – sidder tilbage med en lidt fersk eftersmag, skyldes det, at Egholm på trods af spredt floskel-frasering og stedvis tam femi-tomgang næsten er for perfekt.
Som om bogen selv er en slags 12-tals pige, der gerne vil være så dygtig og dadelfri, at den skinner ren og pæn og uden nogen form for svedig og sansepåvirkende lugt, larm og lummerhed i sig. Det skal ikke hånes, men 12-tals piger kunne nu ind imellem have godt af at lade sig besmudse af brovtende, bøvsende og bissede drengebørn.
Titel: Kød og blod Forfatter: Elsebeth Egholm Sider: 394 Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag
