Egensindig kvinde møder volden

I den tredje bog om hende havner den krigeriske renæssancekvinde Madeleine de Montdidier ved sultanens konspiratoriske hof i Konstantinopel.

Anne-Marie Vedsø Olesen er aktuel med romanen »Mordersken«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bogens forside prydes af en drabelig tyrkisk krumsabel. Titlen er »Mordersken«. Og så takker forfatteren, Anne-Marie Vedsø Olesen, – foruden Statens Kunstfond – sin boksetræner og sine combat- instruktører for inspirerende hård træning.

Man aner øretæver i luften. Og det er, hvad der venter i Anne-Marie Vedsø Olesens tredje roman om den franske adelskvinde Madeleine, der efter uroen i Frankrig under opgøret mellem katolikker og huguenotter tages til fange i Spanien og føres i fangenskab til Istanbul.

Her køber sultan Selim II hende og installerer hende i sit private Månekorps, og er korpset en digterisk frihed, som forfatteren tillader sig, så fungerer arenaen, hvor korpset trænes, som yderst effektiv og højdramatisk skueplads og omdrejningspunkt for fortællingen. Det samme gør haremmet, hvor de træske og dødelige intriger udtænkes. Sultanen er gavmild med sin sæd - især over for sine yndlingshustruer - og de flerstrengede familieforhold fører til opslidende slægtsfejder.

Månekorpset spiller en afgørende rolle for arvefølgen i kalifatet. Den krigeriske og stadig oprørske Madeleine trænes og tugtes et år som brændemærket månekriger i arenaen, her øves drabene med de bare næver, garottesnore, dolk og sabel på alskens forbrydere og krigsfanger. Men det er de mere sofistikerede snigmord, romanens kvindelige hovedperson er udset til at eksekvere.

Selvudvikling under voldelige vilkår

Under oplæringen i haremmet, hvor forførerkunsten skal indstuderes, og efter en amourøs affære med storvesiren, bliver hun slyngveninde med sultanens søster, der ønsker en uduelig tronarving skaffet af vejen til gengæld for Madeleines frihed og genforening med den lille datter hjemme i Frankrig. Missionen mislykkes, men herfra hvirvles Madeleine ind i det afgørende flådeoprør på Middelhavet mellem osmannerne og katolikkernes Hellige Liga i slaget ved Lepanto i 1571.

Madeleine såres – ligesom i øvrigt Miguel de Cervantes, ham med »Don Quixote«, som hun møder i søslaget, og hun fragtes tilbage til rutinerne i Catherina af Medicis hof hjemme i Frankrig. Her deltager hun aktivt i Bartholomæusnattens rædsler og den bestialske nedslagtning af huguenotterne.

Det er med andre ord den dramatiske del af Europas konflikter i perioden 1570-72, Anne-Marie Vedsø Olesen fokuserer på i »Mordersken«, og det er helt indlysende den del af historien, der udspiller sig tæt omkring hovedpersonen, der er romanens styrke. Hertil kommer den store indsigt i rutinerne i og indretningen af sultanens palads Yeni Saray – eller Topkapi , som vi kender det som i dag.

Undervejs i romanen diskuteres – alt for eksplicit og uden overbevisning – Madeleines prægning under de ekstremt voldelige vilkår, hun lever under. Hun har stadig det teologiske værk Opus Majus under hovedpuden, men hun erkender, at hendes selvudvikling går gennem kroppen. Det gør den så i ekstrem grad hele vejen igennem denne voldsomme roman om en egensindig kvindes selvudvikling i mødet med volden. Oftest udført af mænd, men udtænkt af kvinder.

Titel: Mordersken. Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen. Sider: 380. Pris: 250 kr. Forlag: Politikens Forlag.