Eddie Skoller er hyggelig og ufarlig

»Det er næsten som at ha´ været der selv« ligner et de shows, der engang gjorde forfatteren og hovedpersonen til dansk folkeeje.

At læse sig gennem Skollers erindringer, er som at hyggesludre med en mand, der er glad for sig selv, men ikke så meget, at det gør noget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto fra bogen: Jan Persson

Kig engang på det fotografi, der pryder forsiden af Eddie Skollers selvbiografi, »Det er næsten som at ha´ været der selv«! De viltre krøller, som de fleste nok husker fra dengang i 1970erne, da den godmodige entertainer med guitaren slog igennem, er måske nok med årene blevet klædeligt hvide og klippet til. Men glimtet i de mørke øjne er det samme. Det bløde smil om munden er intakt. Venligheden selv.

Eddie Skoller optræder også, som vi kender ham, på bogens sider. Måske er han bare en rar mand? Alle får et tilgivelsens skuldertræk med på vejen. Den kendsgerning, at karrieren pludselig var forbi, møder han på samme måde. Og når han mod bogens slutning gør sit 71-årige liv op, vedkender han sig, at han har et stort behov for tryghed i sin tilværelse. Noget, der måske også i lidt for høj grad karakteriserer hans levnedsbeskrivelse.

»Du skriver, som du tænker og taler«, lod man ham vide i forbindelse med bogens tilblivelse. Det er så sandt, som det er sagt. At læse sig gennem Skollers erindringer, er som at hyggesludre med en mand, der er glad for sig selv, men ikke så meget, at det gør noget. Hyggeligt, begavet. Det er næsten som at overvære et af Skollers shows, hvor venligheden og pænheden altid var grundtonen. Ingen går grædende hjem.

Eddie Skollers historie er beretningen om sønnen af forældre, der emigrerede til USA, da nazisterne indvaderede Danmark, og som derfor tilbragte sine første år fjernt fra Danmark. Til bogens bedste skildringer hører dem om den far og den mor, der omtales med stor kærlighed og overbærenhed: den notorisk utro, jødiske pelshandlerfar og den smukke, svenske mor, der fandt sig i meget, indtil hun lod sig skille.

Der er muntre beretninger fra kostskoledagene, og hvis nogen skulle undre sig over Eddie Skollers uomtvistelige forretningstalent, så er det givetvis foranlediget af, at han oprindelig er uddannet civiløkonom med en fortid som bl.a. systemplanlægger hos Danfoss på Als.

Ingen private detaljer

Den tilværelse var til gengæld ved at tage livet af den unge familiefar med entertainerdrømmen. Vejen ind i showbusiness via folkesang i Tivolis Vise Vers Hus, plademanden Thøger Olesen og hippiemusicalen »Hair« stammer fra en anden tid - fra dengang monopolfjernsynet kunne skabe en karriere på en enkelt aften. Selv siger han ganske fint:

»Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor jeg blev en succes, men (...) jeg havde troen på, at jeg havde et talent, og jeg havde frem for alt en vilje til, at det skulle lykkes, og dermed en disciplin - måske hjulpet på vej af mit civiløkonomstudie - der bevirkede, at jeg var indstillet på at arbejde hårdt for det.«

Omkostningerne fornemmer vi. Ingen kommer dog rigtigt over dørtærsklen til privaten. Det har muligvis gjort ondt nogle gange undervejs, men detaljer holder Eddie Skoller for sig selv.

Ingen af hans tre ægteskaber, heller ikke det med skuespilleren Lisbet Lundquist eller det med den 25 år yngre sangstjerne Sissel Kyrkjebø, fylder meget. I stedet stiller han sig lidt for tilfreds med at referere show efter show og mødet med andre stjerner. Hvad dét angår, skulle man nok have været der selv.

Forfatter: Eddie Skoller. Titel: Det er næsten som at ha’ været der selv. Sider: 240. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.