Dronningen og drænrøret

Efter et symposium i Det Kongelige Videnskabernes Selskab har dronning Margrethe som selskabets protektor fået en vægtig og værdig boggave overrakt.

Dronning Margrethe har altid været interesseret i arkæologiske udravninger, men et nyt festskrift til hende kan måske vække interessen for noget helt andet i jorden: drænrør. Efter indførelsen blev rørene en succes i en sådan grad, at den danske undergrund rummer et netværk af rør, der kunne række til Månen og tilbage igen. Skriftet fra Det Kongelige Videnskabernes Selskab har denne gang haft fokus på det fremmede som historisk drivkraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det Kongelige Videnskabernes Selskab har med Dronningens approbation valgt temaet »det fremmede som historisk drivkraft« til det seneste nummer.

Langt de fleste forskere inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab har fundet nyt stof frem fra deres specialer. Ikke mange ord om arkæologi eller om tobakkens indførelse i fædrelandet men blandt de 23 artikler en kuriøs sag om drænrørets indførelse fra England i 1848 - der blandt andet revolutionerede dansk landbrug og landskab på godt og ondt.

Med temaet in mente er det fristende at læse professor Henrik Enghoffs artikel om invasive (fremmed og truende) arter i Danmark allegorisk:

»Selv om et område kan siges at blive beriget, når en ny art vandrer ind, og selv om man kunne påstå, at der er balance i systemet, hvis der forsvinder en gammel art, når en ny kommer til, går regnestykket ikke op.«

Biologiske fænomener kan dog ikke overføres på samfundsmæssige forhold, belærer psykolog og professor Gretty M. Mirdal i et kapitel om mangfoldighed - selv om det går an at bruge biologien metaforisk, som han selv gør det, når han læser diversiteten ind i og ud af en bikube.

Om jødernes vellykkede assimilering skriver teologen, professor Martin Schwarz Lausten positivt og belæst, og professor Ditlev Tamm gør sædvanligt veloplagt rede for forholdet mellem dansk og fremmed ret i det 18. århundrede.

Inddrager læserne

Det Kongelige Videnskabernes Selskab blev oprettet efter royal opmuntring i 1742, og årstallet er festskriftets naturlige kronologiske afgrænsning, hvorfra dansk selvforståelse skildres frem til i dag i samspil med de store udenlandske ideer og påvirkninger. Og det lykkes rigtig godt for forfatterne på ganske populær og læsbar vis at inddrage læserne i de vidt forskellige forskningsområder i det præsentable og grafisk veltilrettelagte bogværk.

Dr. phil. Flemming Lundgreen-Nielsen sadler ubesværet sin litterære Rosinante og hypper med den spanske renæssancedigter Cervantes ind i den danske Don Quijote-tradition fra Holberg til den seneste danske gendigtning fra 2009. Dr.phil. Keld Zeruneith skriver dybdeborende om Nietzsches og Brandes gensidige inspiration og danskerens hårfine balancegang mellem fascination af og nødvendige afstandtagen fra den tyske filosof under dennes tiltagende sindssyge.

Artikler om Grønlands geologi og den danske kolonis betydning for vores opfattelse af og indlemmelse af det fremmede i vores bevidsthed står ganske velvalgt netop i et festskrift til den danske monark, hvis optagethed af disse spørgsmål er velkendte. Også den enevældige kongemagt, orientalismen, dansk medicinsk forskning ikke mindst på diabetesområdet er behandlet. Det engelske sprogs indflydelse på dansk, vores madhistorie og vores smertensbarn og tidligere hovederhvervs, landbrugets, triumfer skildres kompetent og appetitligt.

Det vigtige fremmede

Tankevækkende er det også, at nationalværket Flora Danica og nationaloperaen Holger Danske ikke var blevet til uden fremmed indflydelse.

Det kanoniserede danske er i høj grad skabt under fremmed indflydelse, hvilket bogen til fulde dokumenterer med velskrivende penne, næsten alle hentet ud af det lærde selskabs egne rækker.