Dorrit Willumsen: »Det søde med det sure«

Erindringer. Gyldendal.

Dorrit Willumsen. Fold sammen
Læs mere

I sin 6-stjernede anmeldelse skrev Berlingske Tidende prosa-anmelder, Eva Pohl:

”Styrken i følsomheden lyser ud af Dorrit Willumsens krystalklare og ærlige erindringer, »Det søde med det sure«. Suppen er tyk som kvalme, og meget forandrer sig for lille Dorrit. »Du skal ikke neje, når du får noget af mig,« forklarer den rødmende, netop hjemvendte mor. En kvinde, som Dorrit kun har kendt som »pigen på billedet« i hjemmet hos morforældrene.

Man får undervejs indtryk af, at Dorrit Willumsens formidable evne til at fange det barokke og syrede i en situation, set lidt udefra, er opstået tidligt i hendes liv, sammenhængende med følelsen af at være tilovers. Som hun formulerer det et sted i erindringerne: »Nu åbner de voksnes verden sig som alle lågerne i en julekalender, og de vil være fri for mig«. Intet går upåagtet hen for den intelligente og bekymrede Dorrit. En melankolsk tone mærkes som en strøm under de ofte humoristiske og altid yderst opmærksomme iagttagelser af livet omkring hende på Nørrebro og senere Vesterbro i København. Savnet af faren er mærkbart.

Fængende er også den humoristiske og let fremmedgjorte beskrivelse af skiftende ansættelser, bl.a. på laboratoriet på Schous Fabrikker. Det er her, en mandlig medarbejder fortæller Dorrit, at hendes øjne er som Venedig, og på dette tidspunkt, hun for alvor i en sommerferie kaster sig frihedsberuset over at skrive. Og endelig tiden på Det Filosofiske Fakultets kontor, der leder frem til det afgørende møde mellem Dorrit Willumsen og Jess Ørnsbo.

Porten står åben til et nyt livsafsnit, og det er vanskeligt som læser at vente på en fortsættelse. »Det søde med det sure« er et lysende vidnesbyrd om sprogets uendelige muligheder i hænderne på Dorrit Willumsen. Og så kan hun koncentrere sit udtryk. Hvor er det herligt at dykke ned i en erindringsbog med ærlighed, originale sammenstillinger og syrede synsvinkler.”