Dømt til at dø

Det er en virkelig begivenhed, der er grundlaget for Jesper Wung-Sungs nye roman.

Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1853 blev den 15-årige Niels Nielsen henrettet i Svendborg for pyromani og mord på arrestchefens femårige søn. Wung-Sung lader os følge den unge delinkvent i det sidste døgn. Feberramt og konfus fortæller han sin historie i brudstykker til en flue, og hans beretning suppleres af præstens, borgmesterens, bagerens, snedkerens og til slut en H.C. Andersen-lignende digters synsvinkler. Andersens dagbogsoptegnelse fra den henrettelse, han overværede i 1825, er ligefrem en del af Wung-Sungs kildegrundlag, ligesom Mark Twains »Huckleberry Finn« ligger som tydeligt ekko i historien. Det kommer der en stærk, hudløs og næsten ubærlig lille bog ud af, som både giver et fint billede af en svunden og alligevel forfærdelig nær tid, og som tager et solidt favntag med det store spørgsmål om retten til at leve og at være dømt til at dø.