Død mands gods vakt til live

Nationalmuseet har dedikeret et forfriskende værk til dronning Margrethe II med sprudlende artikler for folket.

Den daværende tronfølger, prinsesse Margrethe, under udgravningerne ved Slusegård på Bornholm i 1964. 46 år senere har Nationalmuseet dedikeret et værk om danefæ til den arkæologi-interesserede dronning i anledning af hendes 70-årsdag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvert år afholder Thy-Mors Detektorforening i samarbejde med det lokale museum det såkaldte Thy-rally, hvor amatørarkæologer med deres metaldetektorer afsøger et i forvejen udpeget område for danefæ. Fagarkælogernes frygt for disse redskaber i hænderne på entusiastiske amatører, der tog fart i løbet af 1980erne, har vist sig ganske ubegrundet. Omfattende gravrøveri fra oldtidshøjene og natlige detektorraids på museernes udgravningspladser blev ikke nogen udbredt hobby. Nu tilkaldes tværtimod disse specialister, der er organiseret i efterspurgte udrykningshold for at bistå under større udgravningsarbejder, og amatørerne udstiller gerne og med stolthed deres trofæer på internetsiderne.

Da amatørarkæologen Boye Hansen i 2002 gik med sin detektor på en mark ved Duesminde på Lolland, tikkede han således ind på en uvurderlig sølvskat fra vikingetiden på hele 1,3 kg sølv med rigt dekorerede bægre fra slutningen af 700-tallet. Denne og en lang række andre fundhistorier fortælles i værket »Danefæ«, som Nationalmuseet har udgivet i anledning af majestætens 70-års fødselsdag. Og det er disse rigtig gode dagligdagshistorier fra den danske muld, fagfolkene benytter som afsæt for ualmindelig smuk folkeoplysning og fagligt tolkningsarbejde.

Gedigent og velillustreret

Og så handler det gedigent velillustrerede værk indledningsvis om vores danefæ (død mands gods), der ellers ynder at dukke op ved små lykketræf, nu da den observante muldgroede bonde med sans for fortiden ikke længere går bag ploven med udsigt til agrenes åbenbarede fortidsskatte. Det handler om reglerne for behandling og indlevering af danefæ fra Jyske Lov i 1241 til moderne tid.

Mens det tidligere var guld- og sølvskatte - der jo som det slemme eksempel med guldhornene huskes - staten lagde vægt på at beslaglægge mod passende findeløn, så har interessen for effekter med kulturhistorisk værdi efterhånden taget over.

På Frederik VIIs tid (Folkets kærlighed - min styrke) påbød loven, at danefæ skulle indleveres til Oldnordisk Museum. Da Peter Sørensen i 1851 rejste fra Smørumovre for at aflevere en stor klump oldsag af bronze - faktisk et temmelig lødigt og afgørende fund - fandt han imidlertid museet lukket, men stødte til gengæld ind i den stærkt arkæologisk interesserede konge, der på stedet udbetalte dusør - og indlemmede hele sækken i sin private oldsagssamling!

Er vi med på fundstedet i bogen, så må man samtidig erkende, at en lang række af de værdifulde fund har fjernet sig fra de steder, hvor de rettelig hører hjemme og giver stedet mening, og hvor informationstavler må beklage, at de findes på Nationalmuseet. Men med bogens tekster bliver historien og stederne atter levende: Ravbjørne, rageknive, kultøkser i bronze, flinteøkser, Odin på sin sølvtrone, guldringe og sølvskatte. 50 fund i alt.

Og når engang Mikael Bertelsen kommer hjem fra Caminoen i Nordspanien, kan han f.eks. læse om en lang række pilgrimstegn, der foruden Ibsskallerne fra Santiago fortæller om pilgrims­traditionen i middelalderen og en lang række kortere og også for TV-værter mere overkommelige ruter.

Man fornemmer de mere end 30 arkæologers dybe engagement i faget i denne skatkiste af en bog for folket, der bringer engagementet helt ud til læseren og giver appetit på Danmarks skjulte, men genfundne og rigtig fint og smittende afdækkede fortid.