Sommer og sol – eller måske styrtregn? Uanset vejrliget er her tre velskrevne bøger med god, gedigen spændingslitteratur, der i dén grad er gearet til at blive læst højt.
Hvis man så tilmed er til kildrende gys og grin i ferien, er Thorarinn Leifssons »Manden der hadede børn«, Roald Dahls »Den Store Venlige Kæmpe« og Kenneth Bøgh Andersens novellesamling »Black Out« lige sagen. Her vil man møde kannibalistiske kæmper, trolde, der dræber drenge, og tilsyneladende tilfældigheder, der ender i gru. Kort sagt rablende, absurde og grumme historier, skabt af forfattere, der holder gyset i skak med humor.
I Island findes der tilsyneladende andet end varme kilder og vulkanudbrud. I Thórarinn Leifsson børnekrimi »Manden der hadede børn« havner således et afhugget drengehoved på makaber vis på et supermarkeds samlebånd, og siden forsvinder flere drenge, mens politiet står på bar bund, og et tv-selskab filmer løs.
Samtidig er drengen Sylveks storesøster Æsa væk, og en mand, der siger, han hader børn, flytter ind på hendes værelse, fordi Sylvek og hans bedstemor mangler penge. Handlingen er uforudsigelig, for hvad er sandt, og hvad er spind i denne spændende blanding af samfundskritik, magi og overtro?
Thórarinn Leifsson driver gæk med læseren, og en fuldendt løsning kigger man forgæves efter. Romanen var forståeligt nok nomineret til Nordisk Råds Børnelitteraturpris i 2015.
Creepy læsning
I Roald Dahls »Den Store Venlige Kæmpe«, der genudgives i anledning af den danske premiere næste måned på Steven Spielbergs filmatisering, bliver titelpersonen en nat opdaget af den bette, forældreløse Sofie, da han kigger ind ad folks soveværelsesvinduer.
Gys, når hun lige at tænke, inden kæmpen snupper hende og labber af sted til Kæmpernes land, der er et udsøgt ulækkert hjemsted for otte 18 meter høje kæmpekannibaler plus altså Den Store Venlige Kæmpe, der kun er otte meter høj og nægter at spise mennesker.
Den Store Venlige Kæmpe indfanger drømme og puster dem ind til de sovende, som en anden Ole Lukøje, og i hans hænder er Sofie faktisk tryg. Sammen lægger de en snu og sindrig plan mod kæmperne.
Roald Dahls historie er gakket og hygsomt uhyggelig, men den er ikke mindst en vidunderlig oplevelse af sprogforbistringer i et klassisk eventyr med sjove, sproglige krimskramserier, hvoraf flere garanteret vil blive hængende efter endt oplæsning. Stor cadeau til oversætteren, der i sin tid skabte vendinger som »Nu bliver jeg mere figen end nys« og »fismorståelse«. »Den Store Venlige Kæmpe« er en »nyderig« og »glumbiøs« historie.
»Hvad havde han gjort«, tænker Danny, da han genfinder sig selv nede ved åen, uden anelse om, hvordan han er er havnet netop der. Det er en ubehagelig og ulækker følelse, som Kenneth Bøgh Andersen formår at gengive i »Evig straf«.
Novellen er en af de bedste i »Black Out«, der er forfatterens tredje samling af gysernoveller for unge voksne. Han kender om nogen gysets dna, og han blander ironi og humor sammen med genkommende temaer som tvangstanker og tilfælde, hvor man kan styre liv og død.
To andre udsøgte noveller i den nye samling er »A-D-Am« og »1,2,3,4,5,6…«. I den første vil en mor hævne sin søn, der er blevet dræbt af en flugtbilist, og hendes jagt, forberedelser og hævn kryber fuldstændig ind under læserens hud. Den anden er en direkte skrækindjagende fortælling om pigen i klassen, der pludselig forandres fra en Veronika til en Weirdonika, som alle skyr som pesten. Hvorfor? Dét er guldrandet creepy læsning!
