Det gør ondt at læse Édouard Louis' roman

"Voldens historie" er umådeligt stærk. Den er brutal at læse, men bringer os tættere på offerets situation

Voldtægt begået af mænd mod mænd tages ofte mindre alvorligt end, hvis offeret havde været en kvinde. Nemmere bliver det ikke, hvis den forulempede er homoseksuel.Den franske forfatter Édouard Louis har prøvet det.

Juleaften 2012 er han på vej hjem fra et par venner, da en mand, han ikke kender, henvender sig til ham. Reda, hedder han, og han flirter med Édouard, presser på. Han vil med ham hjem, og Édouard giver sig. De tilbringer et par timer sammen i hed elskov, men da de skal til at skilles, går det skævt. Reda har stjålet fra Édouard, og han reagerer voldsomt, da Édouard konfronterer ham. Det fører til trussel med pistol, kvælningsforsøg og voldtægt. Édouard tager på hospitalet, og han anmelder sagen til politiet, og begge steder mødes han med fordomme. På hospitalet tager de ham ikke rigtigt seriøst. Politiets interesse vækkes dog, da det kommer frem, at Reda er algerier. Dem er der nemlig altid problemer med. Ifølge politiet.

I sin roman »Voldens historie« skildrer Édouard Louis forløbet ved at lade sin søster fortælle det. Han er taget hjem til hende, har fortalt hende historien og sidder nu i gæsteværelset og overhører hende videregive beretningen til sin mand, og han genfortæller søsterens genfortælling af begivenhederne. Undervejs supplerer han indre-monologisk, korrigerer hende, tager selv over og fortæller, lader tanken løbe i andre retninger osv., og efterhånden stykker han en historie sammen, som rækker meget længere end den konkrete hændelse – en historie om racisme, om familie (både Édouards og Redas), om arv, om fattigdom og om vold.

Resultatet er en umådeligt stærk roman. Den er brutal at læse, men bringer os tættere på offerets situation. Édouard er dybt mærket af begivenhederne, følelsen af afmagt, uretfærdighed, svigt og overgreb vil ikke slippe ham, og skildringen af, hvordan han lige efter voldtægten vedholdende forsøger at vaske Redas lugt ud af sengetøjet og lejligheden, er hjerteskærende.

Men der er mere i historien end dét. Édouard kæmper ikke bare med de fordomme, han selv mødes med. Betjentenes fokus på Redas algeriske baggrund plager ham også. Han fanges i det dilemma, der spænder mellem ønsket om retfærdighed og den »automat-racisme«, der findes i samfundet.

»Voldens historie« er Édouard Louis’ anden bog. For et par år siden udgav han »Færdig med Eddy Bellegueulle«. Også den roman var selvbiografisk og handlede om hans opvækst i et afstumpet og homofobisk nordfransk , og dengang handlede det om de overgreb, han blev udsat for i skolen, af familien og i nærmiljøet, mens han forsøgte at komme overens med sin seksualitet. Han lagde dengang sit navn, Eddy Bellegueule, fra sig, sammen med familien, men i »Voldens historie« er det tilbage i nye klæder, for under afhøringen efter voldtægten kommenterer en af betjentene Edouards egentlige navn (Eddy), og bemærker, at det er underligt... Selv har han svært ved at genkende søsterens genfortælling af det, der er sket for ham, for den nordfranske mentalitet, han ville fri af, bemægtiger sig ham igen. Det gør ondt at læse, men det er uhyre godt gjort.

 

Voldens historie

 

Forfatter: Édouard Louis. Sider: 224. Pris: 250 kr. Forlag: Etcetera.