Desværre ikke det rene nonsens

Nonsens-rim er ikke bare nonsens, men en uhyre svær genre at skrive. Der kræves både talent for rim og stringens i forhold til form og indhold.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men det er desværre ikke ligefrem det, Sebastian Klein viser i sin rim-samling »Felicia Knudsens trusser«. Hans nonsens-rim minder om ikke særligt vellykkede lejlighedsdigte, og indholdet er ikke så nonsensagtigt, at det gør noget. Hvad med at Klein gik i lære som rimsmed hos Jakob Martin Strid? Han er mester ud i både rim og nonsens, se f.eks. »Min mormors gebis«. Kleins 12 rim humper af sted og handler om aparte dyr, der gør aparte ting, bl.a. titeldyret, egernet Felicia, der viser trusser for at komme med bussen, en løve, der stjæler en bil og kører ræs på savannen, en hugorm, som hugger en hest, samt et par stilfærdige om et barns overvejelser om, hvad katte laver om natten. Enkelte er ok, men bliver aldrig rigtigt morsomme. Der er heller ikke hjælp at hente hos tegneren Jarl Egeberg. Han laver f.eks. prikker og ikke zigzagstreger på hugorme. Et forsøg på nonsens? Hans illustrationer minder i det hele taget alt for meget om de hjælpeløst kantede, som skolelærere lavede i 1970ernes børnebøger. Det var hverken sjovt eller godt dengang, og det er det heller ikke nu!