»Der findes to typer mænd. Der er ham, der tisser midt i toilettet med højlydt plasken og ham, der tisser op ad kanten for ikke at larme«

Jesper Bugge Kolds skildrer overbevisende den midtlivskriseramte Niels og hans stigende afhængighed af krigsrejser i »Krigsturisten«.

Foto: Christian Petersen.
Læs mere
Fold sammen

»Der findes to typer mænd. Der er ham, der tisser midt i toilettet med højlydt plasken og ham, der tisser op ad kanten for ikke at larme«, står der et sted i Jesper Bugge Kolds nye roman, »Krigsturisten«.

Gymnasielæreren Niels, som er den, der gør sig iagttagelsen, tilhører uden tvivl den sidste type. Han lever en stille og hensygnende tilværelse sammen med Annemette, hunden Herkules og børnene Cecilie og Matthias. Han er kommet til det sted på livets bue, man gerne kalder »midtlivskrisen«.

Han har tabt gnisten i jobbet, og forholdet til Annemette er visnet. Kollegernes uendelige snakke om weekendens halv- og helmaratoner trætter ham. Børnene ænser ham nærmest ikke.

En dag tager han kontakt til sin gamle ven Michael. Michael er en af dem, der lader det pladre midt i kummen, når han urinerer. Han har to forliste ægteskaber bag sig og ernærer sig som freelancefotograf med speciale i krige og katastrofer.

På en øltung bytur, inviterer Michael Niels med til Beirut, hvor han skal ned og fotografere palæstinensiske flygtningelejre.

For Niels bliver turen et vendepunkt. Det Beirut, han oplever, er uendeligt fjernt fra de ferieresorter, han og familien plejer at rejse til. Niels fascineres af såvel den åben- og venlighed, han møder, som af den elendighed han bevidner. Og for en gangs skyld føler han sig levende.

Turen til Beirut bliver den første af en lang række rejser for Niels til de seneste årtiers brændpunkter. Sammen med Michael, oplever han det arabiske forår såvel som borgerkrigen i Hviderusland. Han drages af faren og brutaliteten, og rejser rundt med en flok ligesindede. Nogle er som Michael krigsreportere og -fotografer, men andre er »krigsturister«, der ikke kan slå sig til tåls med almindelige turistmål.

De jager en autenticitet, der ikke findes andre steder, end der hvor den hårfine grænse mellem liv og død står allerklarest frem. De mærker blodet suse i venerne, når granaterne slår ned i deres umiddelbare nærhed, og de finder en mærkelig bekræftelse i oplevelsen af livet, der leves på trods af elendigheden. Børn, der leger i ruinerne; lokale, der inviterer dem ind i deres hjem.

Niels ønsker at dele sine oplevelser med Annemette, men hun har ingen interesse. På gymnasiet føler han endelig at have noget vedkommende at fortælle eleverne, men han mødes med en klage over, at undervisningen ikke lever op til de i lærerplanen definerede kompetencemål. Livet i Danmark bliver ham mere og mere fremmed, og som en natsværmer søger han igen og igen mod det brændende, men dødelige lys, han finder i verdens krige.

I den henseende er »Krigsturisten« en psykologisk roman draperet i international samtidshistorie. Den appellerer til det mandlige læsersegment, og undervejs glimter formuleringer, der bevidner at Bugge Kold ikke blot har en god historie at fortælle, men også en skarp pen til at formidle den.

Tag bare denne åbningslinje fra kapitel 1, hvor Niels iagttager Annemette: »Hendes bryster hænger slapt ned, som om de har mistet lysten til mig og ikke omvendt.« Så er det forhold sat på plads.

Eller hvad med denne åbning fra det efterfølgende kapitel, hvor der først opbygges en næsten manieret patos henover de to første sætninger, for i den efterfølgende at punktere selvsamme patos med noget nær komik: »Kroppen er anspændt og leddene en smule drøje, da jeg står ud af sengen. Bruseren skyller mig i gang. Mest min venstre side, for brusehovedet trænger til at blive afkalket.«

Bugge Kolds portræt af den midtlivskriseramte Niels og hans stigende afhængighed af krigsrejserne er overbevisende gjort. Selvom den elendighedsvoyeurisme, der driver Niels, er ganske uacceptabel, får man alligevel forståelse for den. Der er måske nok tendens til, at karakterskildringerne generelt bliver lidt stereotype, det gælder for Annemette, børnene, lærerkollegerne og til dels også rejsefællerne. Men sammenlignet med så megen anden bestsellerlitteratur, går det nu alligevel meget godt.

Beskrivelserne af de besøgte steder i Mellemøsten og Østeuropa er skrevet med en fin sans for at formidle de nødvendige historio-politiske rammer, uden at forfalde til lange, Wikipedia-lignende beskrivelser. Man kunne måske umiddelbart få den tanke, at »Krigsturisten« er en spændingsroman, men Bugge Kold falder heldigvis ikke i den oplagte fælde, der gemmer sig i muligheden for at binde læseren til fortællingen ved at udstyre den med et stærkt, sammenbindende plot. Ansatserne er der: En flygtning, der skal reddes; en kvindelig medrejsende, der flirter med Niels; Michaels forliste ægteskaber og de polititilhold han har fået. Men Bugge Kold formår klogelig tat lade det blive ved ansatserne. Det er analysen af krigsjunkiens hungren efter det næste fix, der er i centrum.

Titel: Krigsturisten
Forfatter: Jesper Bugge Kold.
Sider: 314.
Pris: 250 kr.
Forlag: People’sPress.