Det er egentlig et underligt paradoks: På den ene side er hele vores tidsforståelse styret af Jordens bevægelse om sig selv og omkring Solen. På den anden side er denne bevægelse ikke nær så præcis som vores vedtagne målesystem med sekunder, minutter, timer osv. Indimellem løber de to tidsmønstre lidt fra hinanden, og så er man nødt til at justere vores menneskelige tid. Lægge lidt sekunder til.
I 1972 var man i denne situation, og de to højeremiddelklassedrenge James og Byron hører om det i Rachel Joyces »To sekunder i Byron Hemmings liv«. James har læst om det i avisen og fortæller Byron det. James er fascineret ved tanken, men Byron kan ikke forliges med denne uorden, for hvornår sker det? Og kan man se det på alle verdens ure, samtidig?
En morgen, hvor Byron og hans søster kommer lidt skævt i gang med dagen på grund af en smadret mælkekande, sker det så. På grund af forsinkelsen kører deres mor dem en anden vej til skole end normalt, og pludselig ser Byron det ske: Sekundviseren rykker to sekunder baglæns! Han forsøger at vise sin mor uret og foranlediger, at en lille pige på cykel bliver påkørt. Moderen kører videre, kommenterer ikke hændelsen – og den faste orden og stramme struktur, som hidtil har kendetegnet Byrons liv, begynder at smuldre.
Det perfekte smuldrer
Den engelske originaltitel på »To sekunder i Byron Hemmings’ liv« er »Perfect«, og romanen handler da også om perfektion og forsøget på at opretholde samme.
Hemmings-familien lever et på overfladen perfekt liv, med en mor, der uantastet af ungdomsoprørets kvindefrigørelse passer hus og logrer for manden, når han kommer hjem til dem i weekenden. Børnene går på privatskole, og deres livsbaner er i deres egen bevidsthed forudbestemte – de skal på Oxford eller Cambridge og derefter gøre karriere.
»Deres historier havde en begyndelse, en midte og en slutning«, som der står på en af bogens første sider. Men for den 12-årige Byron falder det hele pludselig fra hinanden. Han begynder at se, at intet er så glat og nydeligt, som det ser ud til. Moderen har en uforløst teaterfortid, måske også en mor, der var prostitueret. Hun tager kontakt til den ulykkesramte piges mor og de udvikler en slags venskab på trods af klasseforskellen. Men også her lurer der noget i sprækkerne.
I et parallelt fortalt spor møder vi den tidligere psykiatriske patient Jim, som slås med tvangstanker og -handlinger, og som ad den vej forsøger at opretholde sin egen, afsporede perfektion. Han nærmer sig kollegaen Elaine, og hans og Byrons skæbner viser sig at være forbundne – hvordan skal ikke afsløres her.
Joyces skildring af 1970er-forstadslivet, af et skrøbeligt drengesind, af en stækket kvindes hverdagsfængsel og en OCD-patients tvangsprægede rutiner, er indlevende og balancerer på knivsæggen mellem latter og smerte. Det er godt og levende fortalt, og Charlotte Glahns oversættelse til dansk glider som den skal.
Titel: To sekunder i Byron Hemmings liv. Forfatter: Rachel Joyce. Oversætter: Charlotte Glahn. Sider: 368 Pris: 299,95. Forlag: Lindhardt og Ringhof.
