Man behøver ikke at besidde en overudviklet matematisk forståelse for at læse John Greens nørdede ungdomsroman »Endnu en Katherine«. Heller ikke selv om det ved første hurtige gennembladning kunne se sådan ud.
De spredt doserede ligninger og grafer, som bogen er beriget med, kræver om ikke et vist (grundskole)niveau i matematik, så dog lidt ekstra tid til granskning – og et godt grin. Og derefter forstår man udmærket meningen med galskaben eller videnskaben eller hvad det nu er for en skabning, der fylder i denne skøre historie om to teenagedrenge på roadtrip.
For selv om John Green er en forfatter, der tør tage seriøst seriøse emner op i sine bøger, gør han det med en særlig finurlig lethed, som bunder i et karakteristisk skrive-DNA, der består af lige dele drenget nørderi i forhold til detaljer og skæve synsvinkler på de store linjer.
Det hele holdes sammen af et rapt og rasende spændstigt sprog, hvor store tanker bliver konkretiseret ned i letforståelige enkeltheder, og små hverdagsbegivenheder bliver ophøjet til indsigtsfulde konklusioner. Indimellem ligner noget af det godt nok logiske kortslutninger, men det er jo også for sjov, det er for unge, og det giver alligevel i sidste ende en slags mening.
Colin Singleton er et tidligere vidunderbarn, der er blevet ældre og lidt mere almindelig, og som nu skal forsøge at finde ud af, hvem og hvad han så er. Egentlig vil han gerne sætte sit præg på verden, gøre noget som andre husker, erstatte vidunderbarnet med geniet, men han føler sig ikke længere fuld af andet end lort, som han poetisk formulerer det.
Den selvkritiske, lettere autistiske og socialt hæmmede teenager er dog markant bedre til sprog og hurtige anagrammer end sin eneste ven, den mere eller mindre muslimske Hassan.
Droppere og droppede
Begge står de midt i et vadested mellem nyligt afsluttet high school og endnu ikke påbegyndt college, og sammen bruger de sommeren på at finde ud af, hvad de skal med deres fremtid.
De tager på roadtrip i Colins gamle øse, en Oldsmobile kaldet Satans Rustvogn, alt imens Colin undervejs arbejder på en ligning, der skal kunne påvise hans teori om, at menneskeheden er opdelt i to typer: droppere og droppede. Og at man deraf kan forudsige et kærlighedsforholds holdbarhed.
Colin er i kærestesorg, fordi han for nittende gang er blevet droppet af en pige ved navn Katherine. Godt nok var den første og den sidste Katherine én og samme person, men det er alligevel mange Katheriner at blive kasseret af i et relativt kort drengeliv.
Hassan har det anderledes, han har aldrig haft en kæreste og vil helst vente på den rette, og hende tror han så, at han møder, da de to knægte gør holdt i den lille flække Gutshot. Her skulle efter sigende ligge de jordiske rester efter ærkehertug Franz Ferdinand (sic), og det vil de se, før de tror det. Det viser sig da også at være andre seværdigheder, oplevelser og visdomme om fortid, fremtid og fritid, de kommer til at sætte pris på under opholdet i byen.
»Endnu en Katherine« er en særpræget og sjov roman om at finde sig selv i en verden, hvor man opfatter sig selv som anderledes. Det er ikke den bedste af Greens bøger, men det behøver den nu heller ikke være for at være god.
Titel: Endnu en Katherine. Forfatter: John Green. Oversætter: Nanna Gyldenkærne. Sider: 284. Pris: 200 kr. Forlag: Høst & Søn.
