Der er koldt på Island

Yrsa Sigurðardóttir tager læseren med ud på en hæsblæsende og snefygende rejse til åbne islandske vidder af myter og mystik.

Islandske Yrsa Sigurðardóttir skriver rasende godt, og man må som læser selv holde gang i blodcirkulationen for at holde den værste kulde ud. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den kulde, der fyger fra det sneklædte og knortede islandske landskab og ind i Yrsa Sigurðardóttirs isnende uhyggelige fortælling om en mand ved navn Odin og en cirka 40 år gammel sag fra et behandlingshjem langt fra lands lov og ret, rammer læseren som gåsehud og strittende nakkehår. Der er koldt mellem linjerne i »Kulde«, og man skal pakkes godt ind i om ikke vanter og tæpper så dog tilstrækkelig med livsmod og hjertevarme for ikke helt at miste troen på det gode i livet.

Det er rasende godt leveret, men samtidig også så trist og dystert, at man efter endt læsning må op og lave små hop på stedet for at få gang i blodcirkulationen og den mentale varmepumpe. På trods af høj puls er ens vener iskolde, og kunsten er at få pulsen ned og kropsvarmen op for at komme videre, så man kan slippe ud af Sigurdardóttirs gysende univers. Det er ikke let, hun hænger ved.

Odin Hafsteinsson arbejder på et offentligt kontor, hvor han får til opgave at undersøge en gammel sag fra 1970erne. Efter sigende blev der begået en række overgreb på drengene på behandlingshjemmet Krókur, to drenge døde, og myndighederne skal nu vurdere, om der er grundlag for erstatning.

Odin overtager sagen fra en midaldrende kvindelig kollega, der fordybede sig voldsomt i opklaringen, men endte med at dø af et hjerteanfald. Det er ikke helt let at finde ud af, hvor langt kollegaen var nået, men hurtigt står det klart, at en eller flere forsøgte at forhindre hende i at fuldføre arbejdet. Der er sendt flere trusselmails, og det går lidt efter lidt op for Odin, at sagen på kryptisk vis hænger sammen med hans eget liv.

Vemodig og velskreven

Han er alene med datteren Rún, efter at ekskonen et halvt år forinden mistede livet ved en faldulykke fra køkkenvinduet. Troede man. Men Odin fatter efterhånden mistanke til skiftende personer, og da sandheden endelig går op for ham, bliver det skæbnesvangert.

Romanen fortælles i to spor. Det ene med den nutidige Odin i hovedrollen som den lidt livstrætte, arbejdsvægrende tidligere ungkarl, men nu fuldtidsfar til en traumatiseret tweendatter. Det andet med den incestramte, ensomme og trodsige unge pige Aldís som omdrejningspunkt for begivenheder i de første måneder af 1974. Aldís er stukket af hjemmefra og arbejder som køkkenhjælp mm. for det forhadte forstanderpar på det afsidesliggende behandlingshjem for småkriminelle, mindreårige drenge.

Gradvis flettes de to historier ind i hinanden, langt hen ad vejen som man kunne forvente, men efterhånden som tingene udvikler sig også overrumlende og overraskende anderledes. Intet er alligevel helt, som man antog, og som man allerede fornemmer i bogens indledning, er der ingen happy end. Odin ser syner og hører lyde, han begynder at lytte til gamle damers overleveringer, føler sig forfulgt af både sine omgivelser og sig selv og indimellem også af spøgelser, og til sidst ved han ikke længere, hvad han skal tro på.

Det ved man som læser heller ikke, og det er allermest dét, der er så isnende koldt – og på samme tid både godt og u-godt - ved denne velskrevne, vemodige og voldsomme thriller.

Titel: Kulde. Forfatter: Yrsa Sigurðardóttir. Oversætter: Nanna Kalkar. Sider: 352. Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.