Der er ikke så dejligt ude på landet

Dysfunktionelle danskere befolker Peder Frederik Jensens opbyggeligt nedslående novellesamling »Banedanmark«.

Der er nogen, der forlader det hele og kører sydpå i en udbanket kassevogn fra Lej Et Lig, ned til øen og forestillingen om noget andet. Der er Torben, der står derude, foran huset i provinsen, og overvejer, om han skal skyde Bitten. Der er Caroline, der serieknalder sig gennem en aften i København. Der er Janus, der står på værkstedet, alene, og drømmer om at blive taget forfra og bagfra af sorte mænd med glinsende overkroppe.

Der er utroskab og selvmord og selvmordstanker og onkel-kusine-sex, og der er drømme om et enklere liv med høns, og der er ikke så meget at grine ad i Peder Frederik Jensens novellesamling »Banedanmark«, men pyt med det.

Peder Frederik Jensens bog kan noget andet. Den er en stimulerende guide til udkanterne, også storbyens, og man kunne kalde hans danmarksbillede misantropisk, men så alligevel ikke. Man føler ganske vist ingen sympati for forfatterens dysfunktionelle danskere og deres kuldsejlede sind og seksualitet, men man føler heller ikke det modsatte, snarere en distance, en frugtbar fremmedhed, og det handler meget om stil. Peder Frederik Jensen dykker novellesikkert ned i situationer, slipper så igen taget, hastigt, medlidenhedsløst, og tonen er rimeligt konsekvent grå og rå. Her noget om en mand i Esbjerg, dagen efter en aften i byen: »Næste morgen vågende han tidligt. Han drak vand af hanen. Han pissede, men ramte ved siden af. han tog et bad og rev den af, mens han tænkte på at slå socialrådgiveren, at binde hende og piske hendes bare røv.«

Kønt er det ikke, hverken her eller så mange andre steder i dette jernbaneassocierende stykke danmarksfiktion, men det er ikke alt i »Banedanmark«, der ikke er kønt. Noget peger tilbage på Jensens forrige bog, romanen »Læretid«, hvor forfatteren, der er udlært bådebygger, skrev om kunsten at bygge båd og gjorde det, så terminologien netop på grund af sin delvise uforståelighed blev til poesi. Samme greb anvender han steder i »Banedanmark«, altså det der med at se den sproglige skønhed i det konkrete, håndværksmæssige. Som her: »Han retter strøer og kiler op til det nye plankegulv i oregonpine, der ligger stakket op på værkstedet. Der kun mangler at få slået fjer og not.«

»Banedanmark« er pul i provinsen, nedture i udkanten og glimt af skønhed. Opbyggelig i sin nedslåethed. Litteratur.

Titel: Banedanmark Forfatter: Peder Frederik Jensen Sider: 137 Pris: 249,95 kr. Forlag: Samleren