Der er et liv efter troen

At gøre op med den tro, der hidtil har fyldt så meget af livet, kan være det sværeste og mest konsekvensfyldte valg, man nogensinde træffer. I interviewbogen »Eftertro« fortæller ni mennesker om deres rejse væk fra troen.

Er ateister i virkeligheden også religiøse? Anders Stjernholm er komiker og formand for Ateistisk Selskab. Fotograferet i Marmorkirken, tirsdag den 13. december 2016. Fold sammen
Læs mere

Ercan Alici var en god muslim som barn. I koran­skolen, som hans forældre, der var flyttet fra Tyrkiet til Danmark, inden Ercan blev født, sendte ham i, fik han ros for at være lærenem og pligtopfyldende.

Men som han blev ældre, begyndte Ercan at stille spørgsmål til den religion, der fyldte så meget i hans liv. Især kunne han ikke forstå, hvorfor kærligheden til hans danske kæreste skulle være så forfærdelig, eller hvorfor Gud lod hans onkel blive myrdet.

»Filmen »Matrix« så jeg igen og igen på det tidspunkt. Den blev for mig et filmisk udtryk for hele den her proces med at bryde ud af den forestillingsverden, der var blevet lagt for mine øjne. Den her scene, hvor Neo vågner og ser, hvordan verden egentlig er. Han vågner og aner ikke, hvad der er op og ned – sådan havde jeg det lige i den periode. Jeg var totalt lost.«

Sådan fortæller Ercan Alici i Anders Stjernholms nye bog, »Eftertro« med undertitlen »Lad os tale om tro, tvivl og det svære valg at forlade en religion«. Ercan er en af de ni personer, der fortæller om deres smertefulde rejse fra en tilværelse, hvor reli­gionen er en konstant del af livet til et brud med det, mange af de medvirkende er vokset op med som en indiskutabel selvfølge.

Anders Stjernholm er formand for Ateistisk Selskab samt formand for og medstifter af foreningen Eftertro, der med egne ord er en rådgivningstjeneste for mennesker, der oplever tvivl om deres religiøse overbevisning, så han er alt andet end upartisk. Som Stjernholm selv skriver i forordet, forsøger han at være objektiv, men man vil nok kunne mærke hans standpunkt – og det kan man. Han gør indledningsvis i bogen grundigt rede for det. Alt andet ville da også være hyklerisk.

Bogen lever ikke gennem argumentation for eller imod tro, men på de ni meget stærke beretninger om mennesker, der har truffet svære valg, og de konsekvenser, det har haft for dem.

De ni interviewede omfatter tre med sunni-islamisk baggrund, to tidligere Jehovas Vidner, to forhen­værende mormoner – af hvilken en også har været muslim – et tidligere medlem af Pinsekirken og en eks-scientolog.

I modsætning til de fleste andre medvirkende i bogen voksede David Ramm op uden megen religion i hverdagen. Han blev gift med gymnasiekæresten, der var mormon, og tilbragte 22 år i Mormonkirken, inden han forlod den.

Han fortæller, hvordan han den dag i dag kan savne aspekter af den tro, han har sagt farvel til.

»Troen giver dig jo friheden fra at tage stilling og ansvar. Det er jo i bund og grund det letteste at gøre; at sige »sådan er tingene, for det har nogen fortalt mig.« Nogle gange kan jeg godt tænke tilbage på, hvor let det var bare at have sandheden,«

Religionen som undskyldning

Som en anden medvirkende siger, handler det for hende ikke om, at folk ikke må tro, men snarere hvordan de lader troen påvirke sig.

Ela Engel voksede op i en streng familie i Tyrkiet, og fandt som 11-årig ud af, at hun var lesbisk – det værste, hun kunne være, mente forældrene. Som 17-årig blev hun tvangsgift med en 11 år ældre tyrkisk mand fra Danmark. Først tæskede hendes far hende, og siden tæskede manden hende. I dag er Ela Engel skilt og lever åbent som lesbisk, men hun hader ikke de troende eller deres tro.

»Jeg har stor respekt for religion. Men jeg hader, hvad religion gør ved mennesker.«

Anders Stjernholm

Eftertro – Lad os tale om tro, tvivl og det svære valg at forlade en religion. Gyldendal. 256 sider 299,95 kr.