Berlin er noget for sig. Den vibrerer på en helt særlig måde, og det kan snart sagt enhver dansker – det er jo vores home away from home – tale med om.
Men Berlin har trods alt været mere vibrerende i nogle perioder end i andre. Som i årene efter Murens fald, hvor Øst og Vest blandede sig på måder, ingen kunne – eller havde turdet – forestille sig.
Det er også de år, Wladimir Kaminer skriver om »Russerdisco«, der udkom i Tyskland i 2000 og efter sigende både er en bestseller og en kultbog. Begge dele er i så fald lige fortjent, for bogen er lige så velskrevet, som den er charmerende, og bygger tilsyneladende på Kaminers egne oplevelser efter rejsen fra Moskva til Berlin i 1990. Ikke fordi det var drømmenes by, men fordi det var billigt. »Turen kostede 96 rubler«, som der står et sted - og Kaminer har boet der lige siden.
Om »Russerdisco« er levnedsbeskrivelse eller roman, er svært at sige, og Kaminer synes selv inde på det, da han er på et af sin mange besøg på byens offentlige kontorer: »Der forsøgte jeg at få rede på forskellen mellem en roman og et håndskrevet, ukonventionelt CV«. Uden at kunne finde den.
Det er nu heller ikke vigtigt, hvad »Russerdisco« er. Men at tingene ikke altid er, hvad de giver sig ud for, er dog en afgørende pointe for Kaminer, når han tegner sit anekdotiske billede af Berlin. Da han har været i byen et stykke tid, finder han eksempelvis ud af dette:
»Kineserne fra grillen over for mit hus er vietnamesere. Inderen i Rykestrasse er i virkeligheden fuldblodstuneser fra Kartago. Og kokken på den afroamerikanske bar med de mange voodoo-ting på væggene – belgier. Selv autenticitetens sidste bolværk, cigarethandlerne fra Vietnam, er ikke meget andet end en kliché skabt af TV-serier og politiaktioner.«
Morsom ironi
For Kaminer er det dog ikke en bitter erkendelse, men del af et sørgmuntert maskespil, som enhver – i hvert fald blandt de ulovlige indvandrere – deltager i. En skønsom blanding af taxichauffører, prostituerede, rabbinere og russiske kunstnere som Kaminer selv. Eller som han skriver:
»De fleste var billedkunstnere, musikere eller digtere: mennesker, der ikke rigtig kommer nogle vegne, det såkaldte mellemlag – altid mellem hammer og segl, en smule lurvede, men dog stadig i godt humør.«
Kaminer ser ikke blot dem, men hele byen gennem et mildt, let ironisk blik og med migrantens vågne øje for det absurde. Som i historien om vennen, der bor ulovligt i landet og bliver opdaget af politiet. Da de inden udvisningen eskorterer ham tilbage til hans lejlighed for at samle hans få ejendele, har han aftalt med en ven at springe ud af vinduet, blive grebet og flygte.
Problemet er bare, at vennen står under det forkerte vindue. I stedet rammer manden en lygtepæl, hvor han så kan fire sig ned via en valgplakat for NPD med teksten »Lad modet tale – vælg de nationale.«
Her er Kaminers ironi i spil, og hans historiers kulørthed turde fremgå af kapiteltitler som »Pigen med musen i hovedet«, »Den tyrkiske hankat« og »Russisk telefonsex«. Og så selvfølgelig af »Russerdisco«, om et dansested, Kaminer stabler på benene, og som bliver noget af et tilløbsstykke:
»Blandt gæsterne var for eksempel et spansk TV-hold, som formodentlig var faret vild på Oranienburger Strasse og uventet dukkede op i Tacheles. Også en gruppe japanske turister, som man i Tacheles i over et halvt år havde ment var forsvundet, dukkede op.«
Det er morsomt, som det meste i bogen karikeret, men også en bedre reklame for Berlin end nogen kampagne. Fordi det viser livet dér i al sin variation og eventyrlige absurditet og samtidig giver alle østeuropæerne, legale som illegale, en stemme, der ikke – som vanligt – er tragisk, men måske snarere tragikomisk. Som en russer der danser disco. Man ser det for sig.
Titel: Russerdisco. Forfatter: Wladimir Kaminer Sider: 192. Pris: 220 kr. Forlag: Korridor.
